Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt afslører i sin nye bog 'Hvad man ikke dør af«, at forholdet til hendes tidligere så tro væbner, Henrik Sass Larsen allerede var kølet gevaldigt, inden hun i 2011 besluttede, at han alligevel ikke skulle være finansminister.
Bogen er skrevet i samarbejde med journalisten Nina Munch-Perrin og heri fortæller hun bl.a., hvordan Henrik Sass Larsen, havde stået hende bi og i de første år havde talt hende op i baglandet og lagt oprør ned. Men i tiden op til valget i 2011 var Sass Larsen på vej ud af hendes indercirkel.
»De to gamle kammerater havde langsomt mistet tilliden til hinanden. Samarbejdet havde ganske enkelt været opslidende. Og da loyalitet er 'et absolut krav' i Helle Thorning-Schmidts inderkreds, var hun i stigende grad begyndt at lytte til andre end Henrik Sass Larsen. Lige efter formandsvalget i 2005 var de i kontakt flere gange dagligt, men nu var det ikke længere ham, der styrede slagets gang, og det skabte splid mellem dem.«
De fleste udenforstående har indtil nu tolket magtkampen mellem Henrik Sass Larsen og Helle Thorning-Schmidt ind i situationen, hvor Thorning fratog ham muligheden for at blive finansminister i 2011.
Henrik Sass Larsen havde spillet en hovedrolle i at formulere et fælles politisk grundlag med SF og han deltog også i de hårde regeringsforhandlinger mellem Socialdemokratiet, SF og De Radikale på Hotel Crown Plaza ('Det sorte Tårn', red.) Forventningen hos alle var, at Henrik Sass Larsen skulle være finansminister.
Men samtidig med at Margrethe Vestager pludselig meldte ud, at hun ville være finansminister, lavede Politiets Efterretningstjeneste, PET, et sikkerhedstjek på alle potentielle ministeremner. Og her fik Sass en anmærkning, fordi han havde sms'et med et medlem af rockergruppen Bandidos efter en bytur i Køge.
Uanset anmærkningen var det op til statsministeren at afgøre om Henrik Sass Larsen kunne blive minister. Og hun skriver i bogen, at hun ikke kunne lade det ligge.
»Jeg mente, at der var nok information i forhold til, at han ikke havde reageret korrekt over for rockeren. Jeg følte, at det kunne betyde, at han ville kunne blive beskyldt for at være i lommen på et eller andet skummelt miljø. Og jeg tænkte: 'Kan der komme mere senere?'. Derfor traf jeg den beslutning, at han ikke skulle være finansminiter,« siger Helle Thorning-Schmidt i bogen.
Men forholdet mellem de to var altså åbenbart allerede kølnet en del inden, kan vi nu forstå.
I bogen fortælles dog også, at alle i forhandlingslokalet på Crown Plaza gik i en slags 'kollektiv choktilstand', da Thorning meddelte, hvorfor Sass ikke længere var tilstede i tårnet. Folk sad med tårer i øjnene og kunne dårligt tro, hvad de hørte.
Bogen er udtryk for, hvordan Helle Thorning-Schmidt har oplevet sin regeringsperiode. Hun har altså haft et ønske om selv at medvirke som pennefører på sit eftermæle. Hun beskriver en regeringsperiode, hvor det var svært for at holde ro på de interne linjer, fordi Henrik Sass Larsen ikke længere var en medspiller, men 'nok snarere det modsatte'.
Hun fortæller, at hendes forhold til Sass begyndte allerede i 1997, hvor hun selv flyttede til København:
»Jeg ringede til Henrik, fordi jeg godt kunne lide ham. Jeg kendte ham ikke særlig godt, men jeg kunne lide, at han var en del af et moderne Socialdemokrati. Jeg tænkte, at Morten Bødskov og Henrik Sass Larsen var nogle af dem, der kunne forny partiet. Og det ville jeg også gerne. Så jeg spurgte ham, om han skulle have hjælp med kampagnen,« fortæller Helle Thorning-Schmidt.
Bogen beskriver også, hvordan Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon, Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen allerede i 2014 var begyndt at tale om, hvem der var den rette arvtager af partiet efter Thorning, der var kommet i spil som kandidat til at overtage formandsposten for Det Europæiske Råd. En post hun som bekendt ikke fik. Men fra det tidspunkt havde Mette Frederiksen titel af 'kronprinsesse' i partiet.
Men afklaringen gav en form for ro i partiet, og da Helle Thorning-Schmidt på valgaftenen i 2015 konstaterede, at hun ikke kunne bevare regeringsmagten, var Henrik Sass Larsen den eneste i partiet, hun ringede til. Mette Frederiksen fik ikke hverken et diskret vink eller et telefonopkald.
Forelagt Helle Thorning-Schmidts version af forløbet har Henrik Sass Larsen følgende kommentar:
»Jeg synes, det er ærgerligt, at hun aldrig på noget tidspunkt overfor mig udtrykte, at hun havde mistet tillid til mig. Det ville man normalt gøre som leder eller kollega. Desværre underbygger også den her nye udmelding og bogen indtrykket af en partiformand, som efterlader en stor skuffelse i Socialdemokratiet for sin håndtering af ledelsesansvaret.«
Forfatteren bog bogen: 'Det står lidt uklart'
Det danske politi kom et mulehår foran den franske præsident, Francois Hollande, da de informerede tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt om, at der var skyderier på Krudttønden i København i februar 2015.
Det fortæller forfatteren Nina Munch-Perrin, der selv må kontakte Thorning igen for at få kronologien helt på plads. For hvis den franske præsident faktisk kom først, ville det faktisk være opsigtsvækkende.
»Der stod to livvagter uden for Thornings hus, som lige havde orienteret hende om, at der havde været et skyderi på Krudttønden og at Lars Wilks var tilstede. Den franske præsident ringer nærmest i samme sekund og fortæller, at den franske ambassadør ligger inde under et bord i Krudttønden. Og så smed hun, hvad hun havde i hænderne og tog ind i Statsministeriet som den første,« fortæller Nina Munch-Perrin.
Kapitlet 'Terror i København' fra bogen beskriver også, hvordan Thorning ikke vil gøre forskel på sin egen datter og resten af befolkningen. Hvor andre forældre på Østerbro hurtigt kom i kontakt med deres børn og beordret dem til at blive inden døre, så længe gerningsmanden var på fri fod, så bad Helle Thorning-Schmidt sin datter tage toget hjem fra arbejde som sædvanligt.
»Jeg undrede mig ikke over det, da hun fortalte, at hun bad sin datter tage toget hjem, som hun plejede. For det passede godt med det billede, jeg i forvejen havde fået af Helle. Hjun er altid i kontrol, og er kompromisløs, når det gælder om at tage ansvaret og rollen som statsminister på sig,« siger Nina Munch-Perrin.
Hun kendte ikke Helle Thorning-Schmidt, før hun af forlaget Gyldendal blev opfordret til at skrive bogen. Men de to blev enige om at skrive en personlig bog, ikke en politisk. Og det har de gjort gennem løbende samtaler siden sommeren 2016.
