»Gårsdagens hændelse er endnu et eksempel på en afstumpet og fuldstændig hensynsløs kriminalitet, der finder sted på Christiania.«

Sådan lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Jyllands-Posten.

Reaktionen sker efter lørdagens blodige skyderi på Christiania, hvor en 30-årig mand afgik ved døden og fire andre blev sårede af skud. 

Og nu vil ministeren altså sætte en stopper for Pusher Street og den åbenlyse hashhandel, der foregår.  

Fem personer er blevet ramt af skud. Og en mand er altså afgået ved døden på Christiania inde på stjerneskibet.
Fem personer er blevet ramt af skud. Og en mand er altså afgået ved døden på Christiania inde på stjerneskibet. Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Hidtil har man i et vist omfang holdt hænder over bander og kriminalitet - det skal stoppe nu.«

Ministeren bebuder også, at regeringen snart vil præsentere en bandepakke.

Politiet har anholdt og varetægtsfængslet en 18-årig mand for drab og drabsforsøg i sagen. 

De leder fortsat efter to uidentificerede gerningsmænd.