Tøjvask for ældre eller at smøre håndmadder på et plejehjem.
Det er nogle af de nyttejob, man kan ende med at udføre, hvis man er på offentlig forsørgelse og ikke vil trækkes i ydelse.
Mette Frederiksen ønsker at indføre en 'arbejdspligt' på 37 timer om ugen, der er særligt målrettet de 40 procent af ikke-vestlige kvinder, der ikke er i arbejde.
Derudover vil der være mulighed for virksomhedspraktik, danskundervisning og løntilskud.
Men det er ikke alle Folketingets partier, der er lige begejstrede for ideen.
Liberal Alliance mener, at Mette Frederiksen er i gang med »at gå over åen efter vand«, fordi integrationsydelsen i forvejen var sat så meget ned, at denne gruppe kvinder fik rigeligt med penge ud af at tage et arbejde.
Steffen Larsen, integrationsordfører for Liberal Alliance, er derfor langtfra overbevist om, at statsministerens løsning er den bedste måde at fremme integrationen på.
»Vi er jo tilhængere af, at man giver en lav ydelse og dermed giver incitament til selv at gå ud og arbejde. Du kan ikke piske folk til at blive integreret, de skal selv rejse sig fra sofaen. Vi tror ikke, at straf er en del af løsningen,« siger han.
Han frygter dog, at ordningen vil medføre en større mængde bureaukrati og kontrol, da de 27.000 personer, der er omfattet, skal sendes i forskellige retninger i kommunerne.
Samtidig skal det kontrolleres, at de pågældende faktisk møder op – næsten som man kender det fra de jobcentre, regeringen har i sinde at nedlægge.
»Det er, som om regeringen tager to skridt frem og et tilbage,« siger Steffen Larsen.
Hos De Radikale er man overvejende positiv over for forslaget. I hvert fald så længe, der er udsigt til, at de ikke-vestlige kvinder foretager sig noget meningsfyldt, og at der tages hensyn til kvindernes arbejdsevne i forhold til mulige traumer og lignende.
»Det skal være meningsfulde job og ikke bare meningsløs aktivering, hvor man ikke opbygger kvalifikationer eller får kollegaer, der bringer en videre,« siger integrationsordfører Christian Friis Bach.
Hos Enhedslisten ser man også gerne, at flere ikke-vestlige kvinder kom i arbejde, men det skal ikke ske gennem tvang.
»Vi er nødt til at kigge på, hvad der virker. Man har jo i lang tid forsøgt at få folk i arbejde ved at trække dem i deres kontanthjælp, og det er der intet, der tyder på virker,« siger Enhedslistens integrationsordfører, Rosa Lund.
Beskæftigelsesordføreren for Socialdemokratiet, Jens Joel, er uenig i, at regeringens forslag vil skabe mere bureaukrati.
Ifølge ham er der tale om en gruppe mennesker, der i forvejen skulle i kontakt med det offentlige, og i den forbindelse vil en individuel vurdering af, hvordan personerne kan bidrage til arbejdsmarkedet gennem enten virksomhedspraktik, nyttejob eller danskundervisning, ikke føre til yderligere bureaukrati.
»Det er faktisk vigtigt for os, at man stiller de her krav, og det er vigtigt for os at sende signalet, at man selvfølgelig skal bidrage til arbejdsmarkedet,« siger han.
Heller ikke De Radikales bekymring om meningsløst arbejde deler Jens Joel.
»Det er selvfølgelig ikke nyttesløst at skulle arbejde for sin ydelse. Det er jo ikke nyttesløst, bare fordi der ikke er nogen, som laver arbejdet i øjeblikket. Og det er ikke nyttesløst at være i jobrettede virksomhedsforløb, uddannelser eller på anden måde komme tættere på arbejdsmarkedet. Jeg synes, det er særdeles meningsfuldt at stille de her krav.«
