Denne uge har budt på noget så usædvanligt som en Venstre-minister, der for en gangs skyld faktisk har sagt noget liberalt.

Og så har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen igen haft en uge, hvor det har været lidt op ad bakke. 

Thomas Danielsen fra Venstre er en minister, man ikke høre meget til. Men i denne uge gik han ud med noget for en Venstre-minister så sjældent som et liberalt budskab. 

Thomas Danielsen sagde nemlig – i sin egenskab som transportminister – at virksomheden Uber kunne være med til at løse nogle af de mobilitetsudfordringer, som findes i landdistrikterne. 

Uber blev omfavnet af københavnerne, da servicen kom til Danmark i 2014. Slut med at stå og vente i lang tid på en dyr taxi med i bedste fald middelmådig service. 

Men Uber var en torn i øjet på den etablerede branche, som levede godt at deres monopol. 

Den daværende VLAK-regering forsøgte at lovliggøre Uber ved at modernisere lovgivningen på taxiområdet, således at de nye app-baserede kørselstjenester kunne operere i Danmark i konkurrence med for eksempel taxibranchen. Men det blev der ikke noget af. 

Særinteresserne sejrede. Et flertal af maskinstormere i Folketinget insisterede på, at en forudsætning for at transportere folk rundt i bil var, at man havde et taxameter og sædefølere installeret i bilen. Teknologier som allerede på det tidspunkt var håbløst forældede, idet de kunne erstattes af en hvilken som helst smartphone. Forbrugerne tabte stort. 

Det samme hylekor af teknologi- og konkurrenceforskrækkede monopolister var i denne uge ude at kritisere transportminister Thomas Danielsen for at spille Uber på banen i forhold til løse mobilitetsudfordringer ude i landdistrikterne. Men hov, Thomas Danielsen bakkede ikke ned. Han fastholdt, at nye teknologier er en del af fremtidens transportmarked. 

Det fortjener anerkendelse. Derfor er Thomas Danielsen ugens vinder i dansk politik. 

Den faste læser af ugens vinder og taber tænker måske, at undertegnede mobber Lars Løkke Rasmussen. Det er nemlig anden uge i træk, at Løkke får den tvivlsomme ære at blive udnævnt til ugens taber i dansk politik. 

Men undertegnede har ikke til hensigt at mobbe. Intet, absolut intet, kunne være længere fra sandheden. Undertegnede knuselsker Lars Løkke Rasmussen. 

Manden er jo leveringsdygtig i så mange spektakulære historier og så meget kaos, at han er fuldstændig uundværlig for os i pressen. Det i en sådan grad, at en af mine tidligere chefer på et andet medie beordrede hele den politiske redaktion til at stemme på Løkke til det forestående folketingsvalg. Logikken var netop, at Løkke var leveringsdygtig i så mange kioskbaskere, at han fra et rent publicistisk synspunkt ikke kunne undværes i dansk politik. 

Denne uge har ikke været nogen undtagelse. 

I weekenden gik Løkke ud i Politiken og luftede sine frustrationer over sin egen regering. Han synes, det går for langsomt med at få gennemført politik, og han frygter, at regeringens ambitionsniveau er dalende. 

I virkeligheden handler det om, at Løkke er presset. Det er i hvert fald analysen hos flere i Socialdemokratiet og Venstre.

Meningsmålingerne er nedadgående for tiden. I nogle målinger nærmer Moderaterne sig næsten en halvering i forhold til valgresultatet. 

Ugen bød også på et gensyn med Løkkes tidligere partifælle og nu skandaliserede løsgænger Mike Fonseca. Løkke havde håbet på, at Fonseca ville overlade sit mandat til sin suppleant, men det skete ikke. Et lille nederlag til Løkke. 

Fredag måtte Løkke så svede i et åbent samråd omhandlende den fortrolige telefonsamtale, som Løkke troede, han havde med en afrikansk diplomat i oktober måned, men som viste sig i stedet at være med en russisk komiker. 

Løkke havde i samtalen med den russiske komiker blandt andet delt sin vurdering af krigen i Ukraine. En vurdering som var noget mere pessimistisk, end den han på det tidspunkt havde delt med offentligheden. Samtalen var en fejl af den slags, som bare ikke må ske. 

Det har altså endnu en gang ikke været Løkkes uge og derfor, så er han også denne uges taber i dansk politik.