Virksomheden Nordic Waste og dennes ejer multimilliardæren Torben Østergaard-Nielsen har i den grad været i politikernes sigtekorn. 

Det har en del politikere udnyttet til at skabe opmærksomhed om sig selv. Men én politiker har fået mere ud af det end de andre. Derudover retter vi også blikket mod en naiv pacifist. 

Debatten om Nordic Waste og miljøkatastrofen ved Randers er en lækkerbisken for socialdemokrater. Multimilliardæren Torben Østergaard-Nielsen »løber fra regningen«, som det lyder, og tjener endda penge på at rydde op efter sin egen virksomheds svineri. 

Så bliver det ikke bedre. 

Forargelsen er forståelig stor hos mange danskere. Det er den også hos mig selv. 

På trods af at statsminister Mette Frederiksen gentagne gange har sagt, at politikere skal blive bedre til ikke at foreslå ny lovgivning på baggrund af enkeltsager, så var fristelsen i denne sag alligevel for stor. 

Det har ikke skortet på ønsker fra mange partiers side om ny regulering af virksomheder, som håndterer giftigt affald. Det på trods af, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål i sagen.

Forargelseshistorier er en gylden mulighed for politikere til at profilere sig over for vælgerne. Ingen har efter min opfattelse gjort det bedre i denne sag end det ret ukendte medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Anders Kronborg. 

På Sociale medier gik han til angreb på Liberal Alliance, hvis erhvervsordfører, Lars-Christian Brask, til Berlingske havde udtalt, at Nordic Wastes ejer Torben Østergaard-Nielsen havde opført sig ansvarligt. 

Et udsagn som måske kan forsvares juridisk, men måske var lidt malplaceret i en situation, hvor mange danskere var mere end almindeligt forargede. 

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, har talt meget om frihed under ansvar, og det udnyttede Anders Kronborg dygtigt til at angribe det fremadstormende liberale parti. 

Pointen var, at Liberal Alliance også burde kræve, at milliardærer som Torben Østergaard-Nielsen tager ansvar udover det rent juridiske. 

Det var meget godt set af Anders Kronborg, og derfor er han ugens vinder i dansk politik. 

Danmark har besluttet at sende en fregat og en stabsofficer til Det Røde Hav for at deltage i den amerikansk ledede koalition, som skal beskytte civil skibsfart mod angreb fra den islamistiske houthi-bevægelse. 

Der er tale om en offensiv mission, hvor houthierne temmelig sikkert vil blive angrebet med det formål, at ødelægge deres mulighed for angribe skibe i internationalt farvand. 

Men det vil Radikale Venstre ikke være med til. Det lille parti ser hellere, at man forsøger sig med diplomati. 

Det er selvfølgelig beundringsværdigt, at troen på det bedste i mennesker er så stor i det Radikale Venstre, at man tror, man kan tale houthierne til fornuft. 

Men houthiernes officielle slogan er 'Allah er stor, død over Amerika, død over Israel, forbandelse over jøderne, sejr til Islam'. 

Det er en bevægelse, som er ansvarlig for hundredtusinder af døde i borgerkrigen i Yemen, og som er det iranske præstestyres forlængede arm. 

Jeg er ikke den første til at beskylde Radikale Venstre for en mildest tal naiv tilgang til verden. Men her synes jeg alligevel, at de overgår sig selv. 

Jeg troede egentlig, at Radikale Venstre var blevet klogere og havde lagt den naive pacifisme på hylden, men nej. 

Det var Christian Friis Bach, som i denne uge forsvarede det Radikale Venstres synspunkt i folketingssalen, og derfor er hans ugens taber i dansk politik. 

Hør mere i seneste afsnit af B.T.s politiske podcast, Slottet og Sumpen: