Hun hængte Villy Søvndal til tørre på valgaftenen, og slog Socialdemokraterne hjem som en ludobrik, da den magtfulde post som formand for Danske Regioner skulle besættes. Mød Venstres Stephanie Lose (V), som havde en plan og eksekverede den med præcision

Der går ikke en time fra undertegnede har sendt en sms til Stephanie Lose og bedt om et interview, før vi har en aftale. ’I morgen mellem 7.30 og 8.30 er jeg i bilen og har masser af tid’, skriver hun. Og sådan bliver det.

Venstres nye Regionsdronning Stephanie Lose (34) har en times kørsel fra hjemmet i Esbjerg til Regionsdomicilet i Vejle. En tid der bliver udnyttet lige så effektivt i den politiske tjeneste som resten af hendes vågne timer.

Men hvem er hun egentlig, dette 34-årige stjerneskud på den politiske himmel? Vi lærte hende at kende som den unge kvinde, der skulle rydde op efter Carl Holsts udskældte regime i Region Syddanmark. Mange troede, hun blot var en uprøvet og usikker overgangsfigur, som skulle tage tæskene, mens vi ventede på en rigtig ’voksen’, der kunne udfylde rollen som regionskonge efter Carl Holst.

Men alle har set hende vokse med opgaven og her 2½ år senere er hun både blevet genvalgt som formand for Region Syddanmark, og skal nu meget overraskende også overtage posten som formand for Danske Regioner. For Socialdemokraterne fik faktisk et fremragende valg og ender formentlig med formandsposterne i fire ud af fem regioner. Men både 47-årige Ulla Astman (S) fra Nordjylland, og Sophie Hæstorp Andersen (S) fik baghjul af Stephanie Lose.

Stephanie Lose blev født i Løgumkloster, og har været en både omsorgsfuld og ansvarlig storesøster for sine tre mindre søskende, hvor den yngste er 12 år yngre end hende. Hun fortæller selv, at hun var flittig i skolen, og fik altid gode karakterer uden at læse i døgndrift.

»Jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom som 14-årig i 1997. Jeg gik med aviser, og fik en avis hver dag. Det gav mig mulighed for at følge med i det politiske liv. Min mormor og morfar var landmænd og gode Venstre-vælgere gennem mange år. Jeg tror ikke, de var medlemmer. Men de var store beundrere af Uffe Ellemann-Jensen, og jeg snakkede meget politik med min morfar,« fortæller Stephanie Lose.

Hun gik i gymnasiet i Tønder, hvor lærerne Lene Jepsen og Vibeke Ehrhorn begge husker hende tydeligt. Ingen af dem har tilknytning til Venstre, men de føler sig begge trygge ved, at det er hende, der både står i spidsen for deres egen region og for Danske Regioner.

»Hun er seriøs. Vi har lige kigget på karakterlisterne, og hun har fået topkarakterer i alle fag. Men vi husker hende også begge som både dygtig, målrettet og meget social. En sød pige. En, der gjorde sit til at alle i klassen havde det godt,« siger Lene Jepsen, mens Vibeke Ehrhorn supplerer:

»Hun var ikke nogen festabe, men en god kammerat. Og så havde hun også arbejde ved siden af, og tog sig af sine mindre søskende. Hun kunne overkomme meget. Det var i 2. G, hun var sikker på, at hun ville være politiker.«

To dage efter sin 18-års fødselsdag mødte Stephanie Lose også sin mand Jakob, som er 3½ år ældre end hun, i Venstres Ungdom. De flyttede sammen, da hun var færdig med gymnasiet, og de er stadig sammen. Blev gift for fire år siden, og har nu to piger på 5 år og 8 år. Han har siddet i Esbjerg Byråd i 16 år.

»Jeg har altid været relativt indadvendt, og lidt meget af hjemve. Jeg har haft svært ved at være ude og snakke med nye mennesker og netværke. Jakob er derimod meget udadvendt, så vi supplerer hinanden godt. Han er en af mine tætteste sparringspartnere, og jeg ved, at han altid vil mig det bedste,« siger Stephanie Lose.

Hun valgte at læse økonomi med det samme efter gymnasiet, og som færdiguddannet cand.oecon fik hun først job i Jyske Bank og derefter som underviser på Erhvervsakademiet i Esbjerg. Og den økonomiuddannelse blev også udslagsgivende for, at hun i dag kan se frem til at blive formand for Danske Regioner. Det vender vi lige tilbage til.

Stephanie Lose blev valgt til Region Syddanmark i 2006, og brugte de første ni år på at få et grundigt kendskab til alle områder i Regionen.

»Jeg har haft en plads i langt de fleste udvalg, og fik samtidig lov at lære at være politiker og lære hvordan man arbejder sammen. Da jeg blev valgt til at tage over efter Carl Holst i 2015, havde jeg mine bekymringer over, at skulle være så meget ’på’ som regionsrådsformand. Få måneder senere var vi i konstant kriseberedskab gennem flere måneder. Hvis jeg havde vidst, hvad der ventede, var det ikke sikkert, jeg havde sagt ja dengang.«

I kølvandet på Carl Holst-skandalen meldte tidligere SF-formand Villy Søvndal uventet sit kandidatur til Regionsrådet. Han ville udfordre Venstre og Stephanie Lose som formand for Region Syddanmark ved valget i sidste uge. Han har brugt sin valgkamp på at tale for ’mere oprydning efter Carl Holst’ og 'behovet for at få nye folk ind i ledelsen'. Han fortalte, at han havde allieret sig med både Socialdemokraterne og De Konservative.

Men da stemmerne var talt op på valgaftenen, ventede Villy Søvndal som den eneste forgæves på Stephanie Lose. Hun sad nemlig allerede og udfærdigede en konstitueringsaftale med samtlige andre partier. Da Søvndal endelig fik øje på hende, spurgte han forsigtigt, om de skulle tale sammen på et tidspunkt. Men det så Stephanie Lose ingen grund til.

»Det er klart, at når man i tre måneder har hørt på, at mit parti Venstre skulle være præget af magtfuldkommenhed, mangel på vilje til at rydde op, kammerateri og vennetjenester, så har det konsekvenser. Derfor mener jeg, at vi skal bruge tid på at opbygge et tillidsfuldt samarbejde først,« lød det fra Lose.

I dag fortæller hun, at hun ikke på noget tidspunkt i valgkampen fik svar fra Søvndal på, hvad han mente konkret mente med, at der fortsat skulle ’ryddes op’. Og det betragter hun som useriøst.

»Min oplevelse var, at det var et nøje tilrettelagt valgprogram, der havde til formål at piske en stemning op om, at der var en helt masse i vejen i regionen og at det ikke var noget, som hverken jeg eller Venstre kunne rydde op i. Han ignorerede fakta og reelle problemstillinger.«

Hvornår beslutter du dig for at holde SF ude?

»Jeg har haft lange, gode og konstruktive samtaler med samtlige partier i blå blok som en forberedelse til det her. Derfor har jeg kunnet gøre mit forarbejde.«

Men du har jo også Socialdemokratiet og Enhedslisten med i en aftale?

»Ja, og det er udtryk for, at vi har tradition for at vi samarbejder i dagligdagen. Jeg er politisk meget uenig med Enhedslisten, men jeg har stor respekt for den måde de har reageret konstruktivt med deres holdninger og holdt fokus på bolden og ikke på manden. Derfor var det også på sin plads at have dem med i aftalen. Og på samme måde har Socialdemokratiet været en troværdig samarbejdspartner et langt stykke henad vejen og de har vist, at de er parate til at tage ansvar.«

Så det er vigtigt for dig at mærke tillid og samarbejdsvilje også hos politiske modstandere?

»Ja, og derfor står der også i konstitueringsaftalen, at vi er forskellige partier med forskellige mål at forfølge. Det er vigtigt for mig, men jeg synes til gengæld ikke at det har noget formål at binde hinanden på forhånd. Så længe man er villig til at samarbejde ordentlig, kan man godt være politisk uenige. Og det har både Socialdemokratiet og Enhedslisten vist, at de er.«

Næste skalp, som Stephanie Lose gik efter, var posten som formand for Danske Regioner. En post som socialdemokraten Bent Hansen har besiddet gennem 12 år.

Da Venstres næstformand Danske Regioner, Jens Stenbæk i december 2016 besluttede sig for ikke at genopstille som regionsrådsformand, trak han sig efterfølgende også som næstformand i Danske Regioner. Og det gav plads til Stephanie Lose, som kom ind på næstformandsposten i april lige tids nok til at kunne deltage i forhandlingerne med regeringen om regionernes økonomi. Og de fleste i Danske Regioners bestyrelse var enige om, at det gjorde den økonomuddannede Stephanie Lose ganske godt.

Men Socialdemokratiets Bent Hansen er derimod blevet siddende på sin post, selvom han allerede i januar i år meddelte, at han ikke ville genopstille ved valget for halvanden uge siden. Ingen kan forklare, hvorfor han ikke tænkte mere på partiet i den situation. For det gjorde det umuligt for Socialdemokratiet at køre en ny spidskandidat i stilling inden valget.

Lige indtil i mandags blev både Sophie Hæstorp Andersen (S) fra Region Hovedstaden og Ulla Astman (S) fra Region Nordjylland derfor nævnt som mulige kandidater. Men mandag trak Sophie Hæstorp Andersen sit kandidatur, fordi vindene ikke blæste i retning af en kandidat fra hovedstaden.

Ifølge BTs kilder havde Socialdemokratiet en forventning om at skulle forhandle med De Radikale om vilkår for en konstitueringsaftale. De havde ingen anelse om, at løbet allerede var kørt.

For Stephanie Lose havde et klart overblik over, hvad der skulle til for at få flertal til at kunne sætte sig i formandsstolen. Og hun reagerede med det samme.

»Jeg har haft løbende samtaler med både Konservative, Dansk Folkeparti og op til valget. Jeg talte godt i telefon med De Radikale før valget, og det fulgte vi så op på sammen efter valget. Vi har løbende haft drøftelser, og jeg har også sendt dem et par ord om, hvordan jeg ønskede at udvikle Danske Regioner. Det har vi haft gode konstruktive snakke om,  og det førte så til en fælles forståelse og en fælles pakke, vi kunne blive enige om. I sådan et tilfælde er det naturligvis helt afgørende, at man reagerer hurtigt,« siger Stephanie Lose.

Det var i princippet De Radikales Karin Friis Bach, der var tungen på vægtskålen. Hun har siddet i Regionsrådet med Sophie Hæstop Andersen i fire år, og havde intet kendskab til Stephanie Lose på forhånd.

»Jeg har hørt, at hun har fået gode skudsmål af dem, der har arbejdet sammen med hende. Og hun var først til at komme med et rigtig godt tilbud til os. Jeg var egentlig helt åben for kandidater, da vi startede forhandlingerne. Men Stephanie Lose var meget professionel og åben om, hvordan hun gerne vil udvikle Danske Regioner til at blive en mere åben organisation og anlægge en mere inddragende facon. Hun lægger vægt på en koncensusorganisation, som alle står sammen om. Og det tror jeg er nødvendigt,” forklarer Karin Friis Bach.

Socialdemokratiet sidder forslåede tilbage og er naturligvis skuffede. Sophie Hæstorp Andersen føler sig overbevist om, at De Radikale har haft et ønske om en helt anden kultur, end den som partifællen Bent Hansen har stået for.

»Når De Radikale er villige til at lægge alle æg i et blåt partis kurv uden overhovedet at forhandle med Socialdemokratiet, så må det skyldes, at de ønsker en helt anden type i spidsen og et andet regime,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Og på den måde lykkedes det Stephanie Lose både at blive genvalgt i Region Syddanmark og blive formand for Danske Regioner.