Følger prisen for udflytning af statslige job de norske erfaringer, vil regningen blive tidoblet i forhold til de 400 mio. kr., der er afsat. Fagforeninger frygter fyringer, og ingen har tilsyneladende overblik over de samlede udgifter for regeringens »historiske« vækstplan.

Udlændingestyrelsen, som skal flytte til Næstved med 395 ansatte senest i 2017, havde håbet på at kunne flytte ind i byens gamle rådhus. Men det er for lille, så nu overvejer man at opføre et helt nyt byggeri i byen. Prisen er ukendt.

I Randbøl ved Billund, hvor dele af Naturstyrelsen skal placeres, skal der bygges en helt ny længe til en gammel skovridergård.

Og i Sønderjylland skal Augustenborg Slot renoveres for et trecifret millionbeløb, før NaturErhvervsstyrelsen kan flytte ind.

Regningen for regeringens »historiske« plan om at udflytte 3.900 statslige arbejdspladser til provinsen er ved at løbe løbsk. I værste fald kan den ende på det tidobbelte af de 400 mio. kr., som regeringen har afsat på finansloven for næste år.

Onsdag er erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen kaldt i samråd i Folketingets Erhvervsudvalg for at svare på spørgsmål om udflytningen.

»Planen er helt klart underbudgetteret, og den endelige regning vil ende med at blive betydeligt større end de 400 mio. kr., som regeringen planlægger efter. Hvis man forsigtigt antager, at skønnet for Natur­Erhvervsstyrelsen gælder for alle, kommer den snarere op i nærheden af 1,8 milliarder kr.,« siger vicedirektør Jens Hauch fra tænketanken Kraka – og understreger, at det er et forenklet regnestykke, og at det endelige facit må afvente beregninger fra de statslige institutioner.

Berlingske beskrev i mandags, hvordan prisen for at flytte de 392 medarbejdere fra NaturErhversstyrelsen til Sønderjylland, ifølge styrelsens eget skøn vil løbe op i 184 millioner kroner. Da man fra 2003 flyttede omkring 800 arbejdspladser ud fra Oslo, kostede det ifølge efterfølgende beregninger omkring 930.000 danske kr. pr. arbejdsplads.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skal onsdag i samråd i Folketinget for at svare på nærgående spørgsmål om udflytningen af statslige arbejdspladser. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skal onsdag i samråd i Folketinget for at svare på nærgående spørgsmål om udflytningen af statslige arbejdspladser. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Hvis man overfører det direkte til Danmark, vil regningen for regeringens plan løbe op i næsten fire milliarder kr.

I 2004 flyttede Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg. Det kostede omkring en halv mio. kr. pr. medarbejder, svarende til en samlet regning på cirka to milliarder kr. for den vækstplan, regeringen nu har sat i værk.

Til gengæld var det langt billigere at flytte en afdeling af Skat til Ringkøbing-Skjern og at flytte en del af Statsforvaltningen til Guldborgsund. De to sidste betragtes dog ikke som egentlige udflytninger af statslige institutioner.

»Det er alt for få penge, der er afsat«

I ingeniørernes fagforbund IDA, som følger planerne tæt, regner man det for realistisk, at den samlede regning lander mellem en halv og en hel mio.kr. pr. medarbejder. Ud over bygge- og etableringsomkostninger skal de fleste styrelser blandt andet ud og købe dyr konsulentbistand, for at opretholde kvaliteten og sagsbehandlingstiderne i en periode, hvor mange har sagt op.

»Det er alt for få penge, der er afsat. Og vi frygter, at de berørte styrelser vil blive ramt af hårde sparekrav de kommende år for at dække omkostningerne,« siger formand Thomas Damkjær Petersen, IDA Offentlig.

I en række styrelser er de ansatte, hvis job flytter, blevet bedt om inden jul at give besked om, hvorvidt de vil flytte med eller modtage en fyreseddel. Blandt IDAs statsansatte medlemmer er det 90 procent, der ikke vil flytte med, og det svarer nogenlunde til de faktiske tal fra de styrelser, hvor man har været igennem processen. I Ankestyrelsen, som er den første styrelse, som flytter ud efter nytår har 17 af 51 sagt, at de vil flytte med. Men flere af dem søger stadig andet job og regner med at pendle til Aalborg, indtil de finder andet.

»Det betyder, at der ud over flytte­omkostningerne er et enormt videns- og kvalitetstab,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Økonomernes og juristernes fagforbund, DJØF, er lige så skeptiske:

»Hvis man ikke finder den halve million pr. medarbejder, eller hvad det lander på, så skal pengene jo findes inden for den enkelte styrelsers budgetter. Så ender det med besparelser. Den væsentligste omkostning i de her styrelser er til løn, så man kan godt være bekymret for, at det er her, man vil spare,« siger chefkonsulent Lars Quistgaard, DJØF.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) ønsker ikke at kommentere beskyldningerne om underbudgettering før samrådet onsdag.

Men finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere sagt, at der eventuelt vil blive afsat yderligere midler til udflytning på finansloven for 2017 og 2018, hvis der bliver behov for det.

Det samlede overblik mangler

I et svar til Folketinget erkender Hjort, at regeringen ikke har noget samlet overblik over udgifterne:

»Disse omkostninger har varieret meget på tværs af lande og tid, og der er ingen generaliserbare erfaringer, som umiddelbart kan overføres til den aktuelle flytning,« hedder det i svaret.

Erfaringerne fra Danmark og udlandet peger på, at den endelige pris for udflytningen i høj grad afhænger af, hvordan opgaven bliver løst i de enkelte statslige institutioner, herunder hvor mange af de ansatte, der vælger at flytte med til den nye arbejdsplads, samt muligheden for etablering i eksisterende bygninger, mener finansministeren.

Enhedslistens Henning Hyllested, som har indkaldt Troels Lund Poulsen i samråd, mener, at de 400 mio. kr., der er afsat, er helt hen i vejret.

»Når alene NaturErhvervsstyrelsen skønner, at deres udflytning kommer til at koste 184 mio. kr., så kan enhver se, at de 400 mio. kr., som regeringen har afsat, er helt til grin. Og man kan undre sig over, hvor pengene skal komme fra,« siger Henning Hyllested, som godt »tør lægge hovedet på blokken« ved at sige, at det, der kommer til at ske, er, at pengene vil blive taget fra styrelsernes eksisterende budgetter.

»Risikoen er reelt, at nogle af styrelserne bryder sammen, fordi beløbene er for voldsomme, og så bliver man nødt til at gøre noget. Men ellers vil det formentlig blive løst gennem besparelser og fyringer,« forudser Henning Hyllested.