Kristian Thulesen Dahl afviser, at nej-sidens sejr ved folkeafstemningen om retsforbeholdet bringer Dansk Folkeparti tættere på regeringsdeltagelse. Han udpeger tre centrale politikområder, der står i vejen. Venstre understreger, at regeringen er fin, som den er.
Han blev med det samme udråbt som den store sejrherre, da torsdagens folkeafstemning endte med et nej.
Målingerne pegede i den retning i ugerne op til afstemningen om retsforbeholdet, og det satte på ny gang i spekulationerne om, hvorvidt Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var parat til at føre sit parti i regering på ryggen af en nej-sejr.
Men dagen derpå understreger Thulesen Dahl, at triumfen på ingen måde bringer Dansk Folkeparti tættere på et regeringssamarbejde med Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen.
DF-formanden udpeger nu i stedet mindst tre centrale områder, der holder blå bloks største parti ude af ministerkontorerne: EU, skat og velfærd.
På EU-området indgik Lars Løkke Rasmussen sammen med de øvrige ja-partier i 2014 en såkaldt europapolitisk aftale, der udgør grundlaget for den danske Europa-politik. Den sigter mod, »at Danmark skal være så tæt på kernen af EU som muligt«, og at vi derfor skal have »færre – og ikke flere – forbehold«, hvilket bestemt ikke flugter med Dansk Folkepartis linje.
»Det at deltage i en regering er for os alene et middel, ikke et mål. Når det er det rigtige middel i forhold til at komme længere med vores politik, er det det rigtige middel at bruge,« siger Thulesen Dahl og fortsætter:
»Er det sådan, at EU-politikken er en hurdle i det spil? Ja, selvfølgelig er den det. Derfor arbejder vi selvfølgelig også på at få de andre partier trukket i vores retning. Hvis det lykkes, er der en hurdle, der er blevet lidt mindre. Men betyder det så, at vi er i regering? Nej, det betyder det bestemt ikke.«
Thulesen Dahls hurdler
Ud over EU-politikken peger Kristian Thulesen Dahl også på, at der i Venstres regeringsgrundlag står, at topskatten skal sænkes med fem procentpoint, mens Dansk Folkeparti hellere vil prioritere skattelettelser i bunden.
»Venstre har skrevet ind i deres regeringsgrundlag, at topskatteprocenten skal sænkes, og jeg tror, de fleste ved, at det ikke er Dansk Folkepartis politik,« siger han.
Endelig skyder han på velfærdspolitikken som et område, der holder Dansk Folkeparti ude af Løkke-regeringen. I regeringsgrundlaget står der bl.a., at regeringen vil prioritere de midler, der frigøres med reformer og omprioriteringer, »ligeligt« mellem velfærd og skattelettelser. En fordeling, Thulesen Dahl er lodret imod.
»Det er jo en velkendt forskel, der er mellem Venstres politik og vores. Og det er noget, vi i den grad kommer til at diskutere også i løbet af 2016, fordi det jo er der, de andre (Venstre, Liberal Alliance og de Konservative, red.) har defineret, at man skal give penge ud til skattelettelser.«
Er der flere hurdler, der afholder jer fra at gå i regering?
»Ja, jeg kunne nok godt komme i tanke om flere. Men nu behøver jeg jo ikke give en udtømmende liste,« siger Thulesen Dahl, som da også understreger, at der ikke er »noget der tyder på«, at Dansk Folkeparti er kommet nærmere et regeringssamarbejde siden folketingsvalget i juni.
Nej, nej, nej
Spekulationerne om en regeringskonstellation med Dansk Folkeparti begyndte i kølvandet på sommerens valg, hvor partiet for første gang fik flere mandater end Venstre.
I lighed med de øvrige partier blev Dansk Folkeparti inviteret til regeringsforhandlinger og bragte bl.a. en genindførelse af grænsekontrol med til bordet. Det blev pure afvist af Venstre, og Thulesen Dahl udlagde det efterfølgende som en af årsagerne til, at det ikke endte med en VO-regering.
Konklusionen lød dengang ifølge partiformanden, at Dansk Folkeparti i hans øjne ville få mere indflydelse uden for regeringen end i regeringen.
I lyset af torsdagens folkeafstemning handler den mest aktuelle af Thulesen Dahls tre hurdler om Europa-politikken.
Danskernes nej til omdannelsen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning lægger sig i slipstrømmen af to andre afgørende nej’er på EU-området: Nej’et til Maastricht-traktaten i 1992 og til euroen i 2000.
Derfor mener Kristian Thulesen Dahl, at det er tid til at indgå en ny europapolitisk aftale, der erstatter den, Socialdemokraterne, Venstre, de Radikale, SF og de Konservative indgik i 2014.
»Der sidder et stort flertal på Christiansborg, som har givet sig selv lov til at definere dansk europapolitik. Og det flertal er nu blevet underkendt af danskerne i det ønske, de havde om at bringe Danmark tættere på kernen af EU,« siger han.
V: Regeringen er fin, som den er
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsministeren til Kristian Thulesen Dahls udmeldinger.
Venstre politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, understreger, at der ikke er planer om at udvide regeringen i et samarbejde med eksempelvis Dansk Folkeparti.
»Venstre-regeringen har siddet i et halvt år, og jeg har ikke hørt, at der skulle være nye partier på vej i regering. Regeringen fungerer glimrende, som den er,« siger Ellemann og tilføjer:
»If it works – don’t fix it.«
Adspurgt, om Venstre vil imødekomme Dansk Folkepartis ønske om at lave en ny europapolitisk aftale, der bygger bro mellem ja- og nej-partierne i Folketinget, siger den politiske ordfører, at han har »svært« ved at se det for sig.
Ifølge ham er det ikke derfor, at Lars Løkke Rasmussen har indkaldt alle Folketingets partier til drøftelser om resultatet af folkeafstemningen i næste uge.
»Nu skal vi drøfte udfaldet af den her folkeafstemning, og det er partierne indkaldt for at tale med statsministeren om. Men det er ikke en snak om at lave en generel revision af dansk europapolitik. Det er en snak om, hvordan vi sikrer, at Danmark fortsat kan være med i Europol for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Kristian Thulesen Dahl fastholder dog, at der er behov for en ny EU-kurs, der bryder det mangeårige dogme på Christiansborg om at bevæge sig længere og længere ind i det europæiske samarbejde.
»Det, der er underligt i hele EU-debatten, er, at man kun spørger danskerne, når det er en nødvendighed, fordi de afgives mere suverænitet. Man spørger aldrig danskerne, om de synes, at EU er gået for langt. Det er nok også det, nogle reagerer på,« siger han.
