Et nyligt frigivet lydbånd fra Det Hvide Hus afslører en undskyldning fra Ronald Reagan til Margaret Thatcher.

I 1983 stod USAs præsident Ronald Reagan og Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher hinanden meget nær. Men deres forhold blev til tider også udfordret. Det afslører telefonsamtaler fra Det Hvide Hus, som blev offentliggjort i oktober.

Selv om Reagan var USAs præsident, så skulle han ikke træde Thatcher, der havde tilnavnet Jernladyen, over tæerne.

Lydoptagelser er blevet frigivet fra biblioteket Reagan Library i Los Angeles, efter at medierne siden 1990'erne har forsøgt at aktindsigt i optagelserne.

Telefonsamtalen mellem Ronald Reagan og Margaret Thatcher fandt sted umiddelbart efter, at amerikanske tropper havde invaderet den lille, caribiske ø Grenada i 1983.

Den amerikanske invasion af den lille ø satte i den grad forholdet mellem de to statsledere på en prøve.

I tv-klippet kan du høre den to minutter og 40 sekunder lange samtale mellem Ronald Reagan og Margaret Thatcher.