Den amerikanske vicepræsident JD Vance har været ude og kalde de globale aktiefald for en midlertidig smerte.
Det skriver mediet Bloomberg News.
»Jeg må indrømme, at jeg på nogle måder troede, at det kunne være værre på markederne, fordi det her er en stor omvæltning. Præsidenten sagde tidligere i dag, at det er som en patient, der er meget syg – vi udførte operationen, og nu er det tid til at gøre patienten rask. Og det er præcis, hvad vi er i gang med,« lyder det fra vicepræsidenten i et interview med Newsmax
Han kaldte gårsdagens aktiefald for én dårlig dag på aktiemarkedet og lovede i samme omgang, at der kommer til at være »et boomende aktiemarked i lang tid, fordi vi geninvesterer i Amerikas Forenede Stater.«