Hos Saxo Bank har man de seneste handelsdage set øget handelsaktivitet.
Det viser data fra den danske investeringsbank.
Onsdag annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump en lang række af toldtiltag ved, hvad han selv har døbt 'Liberation Day'.
Torsdag, dagen efter 'Liberation Day', var der 40 pct. flere handler på Saxo Banks platforme end dagen før, viser data.
Fredag så banken så endnu flere handler med en stigning på cirka 25 pct. sammenlignet med torsdag.
»Når vi kigger på, hvordan tallene fordeler sig mellem køb og salg, så viser dagens tal en nogenlunde ligelig fordeling med en svag overvægt af kunder der køber op,« lyder det fra Saxo Bank mandag.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Investeringsøkonom: Investorerne trækker vejret lidt mindre anstrengt
Læs også: Storbank advarer: Sælg disse amerikanske industrigiganter nu