Han siger det ikke direkte, men, jo, han ærgrer sig gul og grøn over, at han ikke hoppede om bord i aktien for cirka to år siden.

Det er den amerikanske streaminggigant Netflix, som investor og finanskommentator Peter Garnry ærgrer sig over, at han ikke fik skudt penge.

Netflix har for nylig leveret et flot regnskab, der sendte aktiekursen til vejrs.

»Fantastisk regnskab, meget positiv reaktion. Netflix – det skal jeg indrømme – var virkelig en af de aktier, jeg kiggede på i slutningen af 2022, men – kender du det – den var på min liste over dem, jeg skulle hakke til, når den kommer – trods af al den erfaring, jeg har i aktiemarkedet, kom jeg ikke ind i Netflix-aktien,« siger Peter Garnry i den seneste episode af podcasten Millionærklubben og fortsætter:

»Det irriterer mig vildt«

»For Netflix er et af de her selskaber, der har, det jeg kalder, superpowers på lang sigt, og som giver dem nogle konkurrencefordele.«

En Netflix-aktie kostede cirka 290 dollar i december 2022, da Peter Garnry havde aktie på sin købsliste, men ikke fik slået til. I dag er kursen 977 dollar.

Hvorfor Peter Garnry mener, at Netflix fortsat er en ‘interessant’ aktie, kan du høre meget mere om i Millionærklubben. 

Lyt med fra 11.05 minutter inden i podcasten.