Godmorgen og velkommen til endnu en børsdag.

Der er godt gang i Asien her til morgen, hvor aktierne er farvet i grønt. Generelt leder investorerne efter nye steder at placere sine penge, efter de amerikanske aktier gik i korrektion tidligere på måneden.

Tirsdag kan blive en afgørende dag for de europæiske aktiemarked, da Tyskland skal til afstemning om reformen af den såkaldte gældbremse. Det kan du læse mere om her

Derudover skydes der tirsdag også gang i møde i den amerikanske centralbank. Mødet afsluttes onsdag, hvor centralbanken også vil komme med sin rentemelding.

Læs også: Højere inflation og lavere vækst: OECD ændrer syn på USA efter Trumps handelskrig

Vi starter det finansielle overblik i Asien, hvor handlen fortsat er åben:

Det er den gode stemning der hersker, da både kinesiske og japanske aktier stiger her til morgen. 

De kinesiske aktier i Hang Seng-indekset med base i Hong Kong stiger med 1,7 pct., mens de kinesiske aktier i CSI 300-indekset fra fastlandet går frem med 0,1 pct.

Japanske aktier stiger med 1,3 pct., når man kigger på det ledende japanske Nikkei-indeks.

De europæiske aktier står også til at stige med, når klokkerne om få timer ringer handlen i gang. Aktierne står til at åbne med fremgang på 0,34 pct., ifølge futures for det europæiske Stoxx 50-indeks.

Amerikanske aktier ser ud til at falde, når markedet åbner i eftermiddag. Futures for de ledende indeks Dow Jones, Nasdaq og S&P indikerer fald på mellem 0,25 og 0,5 pct. Her står Nasdaq til det største fald.

Læs også: Chefstrateg: 'Hvis de to ting bliver opfyldt, kan europæiske aktier godt fortsætte med at levere bedre afkast end amerikanske i 2025'

Olieprisen er steget en smule det seneste døgn. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster således stadig 67,7 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 71,2 dollar.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen er også gået frem. Guld handles således til en pris på omkring 3007,5 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 0,2  pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 83.052,6 dollar.

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Ørsted-aktien nedgraderet: Så meget mener børshus, aktien kan stige

Læs også: Danske Bank om afgørende begivenhed for europæiske aktier: Kan føre til kursoptur