De danske pensionsselskaber kaster sig over de europæiske aktier, og i samme omgang trækker mange af selskaberne store beløb ud af USA.

Det skriver DR.

Væksten står til at stige i Europa med voldsomme investeringer i europæisk forsvar og en kæmpe investeringspakke i Tyskland. På samme tid skaber den amerikanske præsident Donald Trump nervøsitet på aktiemarkedet med hans mange told trusler, der blusser op om en handelskrig, og på samme tid øger risikoen for lavkonjunktur i USA.

Det er nogle af de forklaringer, der gør, at de danske pensionsselskaber nu trækker penge ud af USA og sætter i Europa i stedet for.

DR har snakket med en række store danske pensionsselskaber, der har valgt at flytte milliarder fra amerikanske til europæiske aktier. En af dem er PensionDanmark, der har flyttet investeringer for 14 mia. kr. fra det amerikanske marked til det europæiske.

»Det gør vi, fordi vi ser, at Europas ledere er på vej til at træffe beslutninger, som vi tror på kan forbedre væksten i Europa,« siger Peter Stensgaard Mørch, der er administrerende direktør i PensionDanmark, til DR.