23,1 mia. kr. 

Det er så meget, den spanske milliardær, investor og erhversmand Amancio Ortega kan se frem til at modtage fra sin ejerandel i selskabet Inditex, der står bag tøjmærket Zara. 

Ortega ejer nemlig 59 pct. af Inditex, der har til hensigt at udbetale 1,68 euro per aktie til sine aktionærer. Det betyder at der kan dryppe 3,1 mia. euro ind på kontoen hos Ortegas family-office Pontegadea. 

Det er dog ikke fordi, den spanske erhversmand mangler noget. Ifølge finansmediet Bloomberg har Ortega en formue på omkring 105,3 mia. dollar, hvilket svarer til 720 mia. kr. Det gør den spanske milliardær til den 14. rigeste person i verden. 

Læs også: Direkør for aktiehandelsplatform: Trump afgør, om recessionsfrygt bliver til virkelighed eller ej

Hvis Ortega kommer til at gentage historikken, kommer han ifølge Bloomberg til at bruge pengene på investeringer i ejendomm. Ortega bruger nemlig en del af sin formue på at investere i ejendomme på tværs af vesteuropa, Canada og USA. 

Den spanske rigmand skal dog næppe kigge på en opgørelse over sin formue onsdag. Her falder Inditex-aktien nemlig 8,4 pct. efter at selskabet har præsenteret et friskt regnskab. 

Her melder tøjgiganten nemlig om en lavere vækst i perioden 1. februar til 10. marts - 4 pct. mod 11 pct. i samme periode sidste år. 

På trods af kursfaldet er Inditex-aktien steget med 8 pct. det seneste år. 

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Nvidia-aktien

Læs også: Aktiechef om Zealand Pharmas optur: Den ligger i et fornuftigt ‘risiko-reward-niveau’