Satiriker Jacob Morild om forelskelse, bedrag og gøgleri: Min lærer kunne ikke genkende mig i dametøj

Satiriker og komiker Jacob Morild snød sin lærerinde, da han mødte op til fest klædt ud som dame, og det var ren svindel og bedrag, når han fik høje karakterer til mundtlige eksamener i gymnasiet

I MIT FOTOALBUM fortæller Jacob Morild om sin sprælske opvækst og sin tid på de skrå brædder, hvor han mødte både Casper Christensen, Thomas Mørk og sit livs kærlighed, Mette.

Satiriker og komiker Jacob Morild snød sin lærerinde, da han mødte op til fest klædt ud som dame, og det var ren svindel og bedrag, når han fik høje karakterer til mundtlige eksamener i gymnasiet

1. Vildmanden i våbenskjoldet

Min far blev kaldt for ’vildmanden i det danske våbenskjold’ af min oldefar, men han var nu bare noget så sjældent som en ægte 68’er og ægte københavner, senere embedsmand i Socialministeriet. Han var kun 20, og min mor 21, da jeg kom til verden, han skulle have kongebrev, for at de kunne blive gift. De var begge nogle halvstuderede røvere, og man kunne tro, jeg havde masser at kritisere dem for, men det er slet ikke tilfældet. Min far, som døde i en alder af 62, er et af de mennesker jeg har beundret mest, og det var et hårdt slag, da han døde i 2007 af tarmkræft. Han havde en meget menneskekærlig indstilling til andre mennesker og var altid på de svages side. Det flød ikke med penge, og fordi han blev far så tidligt, satte han sit eget liv på venteblus, men han brokkede sig aldrig over sin egen situation. På billedet sad jeg og læste en spionbog af Len Deighton – på engelsk. Jeg læste også mange tegneserier, og det gør jeg stadig. Jeg levede i bøgernes og tegneseriernes verden, fra jeg var 6-7 år.

2. En grum historie

Her var jeg tre år og på potten ved et sommerhus i Nordsjælland. Det første jeg husker – eller måske har fået genfortalt – er en grum historie, fra da jeg var to år. Jeg vågnede op til en tom lejlighed, for min mor og far var gået på værtshus med nogle venner, og min lille verden brød sammen. De kom hjem kort tid efter – det skal ikke lyde som om, jeg var et vajsenhusbarn. Apropos værtshuse, fik jeg også, når der var julefrokoster, en snaps. Der var dog bare vand i glasset på nær en enkelt gang.

3. De bedste tricks

Vi var klædt ud til en kostumefest her på Ingrid Jespersens gymnasium. Jeg var klædt ud som dame – det er mig i midten nederst. Det sjove var, at min klasselærer ikke kunne genkende mig. »Du hører vist ikke til her«, sagde hun til mig. Men da hun hørte min stemme, og jeg sagde »Det er mig, Jacob«, hjalp det. Det at klæde sig ud som kvinde er altid godt på scenen, også i revyer. Spil fuld eller klæd dig ud som kvinde, det er nogle af de bedste humoristiske trick. Ham med bowlerhatten til venstre er Adam Price.

4. Årets revy i 2001

I år er jeg på scenen i Nykøbing F-revyen, og her er et billede fra da jeg var med første gang, nemlig i 2001, hvor vi lagde en flise, sådan som man gør hvert år. Det år blev vi kåret til årets bedste sommerrevy, sammen med Ann Mari Max Hansen og Gunvor Reynberg med det røde hår og kapelmester Morten Wedendahl, som jeg har arbejdet sammen med i 30 år. Han med musik og jeg med tekst. Og naturligvis Flemming Krøll, som har stået for revyen fra 1999. Stadig vild med Mette 8. Mette Marckman, min hustru. Sådan ser hun ud i dag, men sådan så hun også ud, da billedet blev taget i 1996. Hun er sindssvagt skarp og klog og har sine meningers mod. Jeg mødte hende første gang, da jeg skulle lave Revyernes revy, hvor jeg var rundt i hele landet og se alle revyer, der skulle samles til den store revygalla. Hun spillede i Græsted i 1996 med en tekst om, at hun havde en undulat, der kunne sige Poul – det var sindssygt skægt. Jeg hyrede hende året efter til Mogenstruprevyen, som jeg stod for, og vi fandt sammen. Nu har vi været det i nitten år, og jeg er stadig vild med hende. Rent svindel og bedrag 9. Jeg syntes naturligvis, at en studenterhue var noget borgerligt pis, så jeg havde min morfars bowlerhat på, da jeg i 1985 blev student fra Ingrid Jespersens gymnasium. Mit snit var på 9,1, men jeg vil nok sige, at hvis jeg havde taget mig sammen, havde jeg nok fået et snit på omkring de 11. Jeg holdt en stor fest og var nok en god skuespiller, der kunne få høje karakterer i mundtligt. Det var rent svindel og bedrag; hvis man er overbevisende nok, så kan man bilde en censor ind, at man har læst en bog, selvom man kun har skimmet teksten på bagsiden.

5. Spillede cool

Min ven tog dette billede af mig, da jeg var 17 år og på vej til gymnasiefest. Og han skrev »James Dean«. Jeg prøvede i hvert fald at spille cool og nød en god cigaret – i dag har jeg lovet mine tre børn, at når jeg om kort tid bliver 50, skal jeg nok stoppe med at ryge. Her var der ikke tale om en udklædningsfest, jeg havde en ærmeløs T-shirt på og butterfly fordi det var smart. Det gav muligvis ikke noget fisse, men der var fest. Hvornår jeg fik kærester? Det var omkring de 16 år, og min første kone mødte jeg som 21-årig, jeg blev gift og far, da jeg var 24, og vi var sammen i ni år. Skilsmissen var hård, man er først voksen, når man har lagt det første ægteskab bag sig.

6. Overtog lejligheden

Min ældste søn Emil kigger ned på den yngste, nemlig Nikolaj, som lige var blevet født den 23. marts 2005. Bagved min datter Clara. Min søn fik lov til at få hul i ørerne, selvom han kun var 14 år. De første seks år af mit liv boede jeg i Peder Skrams Gade lige ved Nyhavn, hvor mit teater Liva ligger i dag. Siden flyttede vi til en 200 kvm lejlighed i Nordre Frihavnsgade, og da det er mig, der har den økonomiske sans i familien, smed jeg mine forældre ud og overtog den store lejlighed. Der kom jeg til at bo, til jeg var 32, og siden flyttede jeg med min anden hustru Mette til det ’ydre Østerbro’, nemlig Charlottenlund.

7. Kulturarv

Min far og jeg tog dette her billede lige før vi så ’Olsen-bandens store kup’ i 1972. I den film lykkedes det for Olsen-banden at røve en pengetransport, men bagefter dukker Arthur Jensen og Poul Reichardt op og stjæler de fire millioner kroner. Filmene er jo ikke bare underholdning, de er en del af vores kulturarv, og der var også hele tiden aktuel underliggende samfundssatire. F.eks. hvem skurken var, i en af dem var skurken EF, som politiet ikke turde røre ved. Man ville kun gå efter de simple tyve, som Olsen-banden. Søndagssatiren 10. I begyndelsen af 90erne var jeg indrulleret i Søndagssatiren på P3. Det hed helt præcis ’Verdens vigtigste sandheder’. Jeg kom til at være der i fem år, jeg var selv chef i et par år. Øverst til venstre Peter Kær, jeg stod selv på stigen, så en ung Thomas Mørk, og nede foran bassisten Michael Friis og en temmelig ung Casper Christensen. Det var tydeligt, at Casper havde en unik og original humor, men jeg havde nok ikke dengang forudset, at han ville lave ’Klovn’ i Hollywood. Han fandt på det sære stunt ’faldet’, som blev efterlignet af mange mennesker, som faldt samtidig, helt umotiveret, feks. på gaden. Og der var den harme linje, hvor man kunne ringe ind og svine ham til.

8. Stadig vild med Mette

Mette Marckman, min hustru. Sådan ser hun ud i dag, men sådan så hun også ud, da billedet blev taget i 1996. Hun er sindssvagt skarp og klog og har sine meningers mod. Jeg mødte hende første gang, da jeg skulle lave Revyernes revy, hvor jeg var rundt i hele landet og se alle revyer, der skulle samles til den store revygalla. Hun spillede i Græsted i 1996 med en tekst om, at hun havde en undulat, der kunne sige Poul – det var sindssygt skægt. Jeg hyrede hende året efter til Mogenstruprevyen, som jeg stod for, og vi fandt sammen. Nu har vi været det i nitten år, og jeg er stadig vild med hende.

9. Sønddagssatiren

Jeg syntes naturligvis, at en studenterhue var noget borgerligt pis, så jeg havde min morfars bowlerhat på, da jeg i 1985 blev student fra Ingrid Jespersens gymnasium. Mit snit var på 9,1, men jeg vil nok sige, at hvis jeg havde taget mig sammen, havde jeg nok fået et snit på omkring de 11. Jeg holdt en stor fest og var nok en god skuespiller, der kunne få høje karakterer i mundtligt. Det var rent svindel og bedrag; hvis man er overbevisende nok, så kan man bilde en censor ind, at man har læst en bog, selvom man kun har skimmet teksten på bagsiden.

10. Rent svindel og bedrag

10. I begyndelsen af 90erne var jeg indrulleret i Søndagssatiren på P3. Det hed helt præcis ’Verdens vigtigste sandheder’. Jeg kom til at være der i fem år, jeg var selv chef i et par år. Øverst til venstre Peter Kær, jeg stod selv på stigen, så en ung Thomas Mørk, og nede foran bassisten Michael Friis og en temmelig ung Casper Christensen. Det var tydeligt, at Casper havde en unik og original humor, men jeg havde nok ikke dengang forudset, at han ville lave ’Klovn’ i Hollywood. Han fandt på det sære stunt ’faldet’, som blev efterlignet af mange mennesker, som faldt samtidig, helt umotiveret, feks. på gaden. Og der var den harme linje, hvor man kunne ringe ind og svine ham til.