Revystjerne fra Nykøbing F.-revyen og operasangerinde Lisbeth Kjærulff fik den gode idé, at hun selv skulle være iført en fed nøgendragt i forestillingen Barberen i Sevilla, men sveden hagler af hende i rampelyset, og dragten kan ikke vaskes. Men det ser ikke ud til at stoppe, for operaen sættes op igen og igen
I MIT FOTOALBUM fortæller Lisbeth Kjærulff om sin barndom i mormorens skød, om sin skam over at spille på violin og om sine studenterår som blondinesopran med høje karakterer - og meget, meget mere ...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om revystjerne og operasangerinde Lisbeth Kjærulff, suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Revystjerne fra Nykøbing F.-revyen og operasangerinde Lisbeth Kjærulff fik den gode idé, at hun selv skulle være iført en fed nøgendragt i forestillingen Barberen i Sevilla, men sveden hagler af hende i rampelyset, og dragten kan ikke vaskes. Men det ser ikke ud til at stoppe, for operaen sættes op igen og igen
I MIT FOTOALBUM fortæller Lisbeth Kjærulff om sin barndom i mormorens skød, om sin skam over at spille på violin og om sine studenterår som blondinesopran med høje karakterer - og meget, meget mere ...
1. Vi nøjedes med camping
Jeg voksede op i intet mindre end Herning, min far Leif var forstander for høreinstituttet i Aarhus, og min mor Vikka var klinikassistent i skoletandplejen. Jeg er født i 1972 og er altså i dag 44, men det har ikke været nogen gyldig grund til ikke at spille ungpigeroller, fik jeg at vide fra Nørregade teateret. Jeg har spillet den cirka 20-årige Maria i Sound of Music i tre omgange med ti års mellemrum. Nemlig da jeg var 22, 32 og 42 år. Nu har jeg vendt bunken og er kommet ind i revy. Næste sæson skal jeg både på operaturné og være med i musical, så det er ikke fordi, jeg forlader det. Det er mig, der er lillesøster her på billedet fra en campingplads i Skagen, hvor vi stod ved familiens telt. Jeg er jo ikke vokset op i et hjem med stenrige forældre, der tog til udlandet hvert år. Vi nøjedes med camping, og her var vi nok på Visefestivalen, hvor mine forældre havde en masse skønne venner.
2. Pinligt at spille violin
Det med musikken begyndte for mig med at spille violin, og jeg tror faktisk ikke, det lød så skidt endda, for jeg blev valgt til at spille solo i orkestret, da jeg var syv. Jeg lærte violinspillet efter suzukimetoden, som jo er uden noder, og jeg kunne spille en hvilken som helst melodi efter et par års træning. Senere fik jeg en lærer på musikskolen, der syntes, jeg skulle lære at spille efter noder. Jeg skulle pludselig spille nogle meget simple melodier og kigge på papiret samtidig, og jeg kunne i forvejen spille Bach. Det var helt håbløst. Jeg begyndte at pjække fra enetimerne i violin, og det blev ikke bedre af, at klassekammeraterne syntes, det var megapinligt at spille violin, og derfor stoppede jeg. Jeg står her i vores køkken i huset i Herning.
3. Gunhild gjorde det godt
Min mormor Gunhild passede mig og min søster hele vores barndom, så vi slap for at komme i børnehave og på fritidshjem. Hun havde stor betydning for os begge, en rigtig mormor, der havde friskbagte boller til os, når vi kom hjem fra skole eller gymnasiet. Jeg har ikke et eneste dårligt minde om hende. Hun har aldrig skældt mig ud. Billedet er fra en tur i det sønderjyske, ser det ud til, med den vægreklame i baggrunden for avisen Sønderjyden. Det er min mor Vikka til venstre.
4. Fodrede tigeren
Min far tog os tit med til Haunstrup Dyrepark, hvor man i øvrigt kunne få suppe til 25 øre på årets åbningsdag. Det findes stadig i dag, hedder Jyllands minizoo, og ligner sig selv fuldstændigt. De børn der turde, og som fik lov, kunne få lov til at fodre tigeren med kyllingelår. Jeg stod med et stykke vitawrap, som der havde været kylling på, som tigeren slikkede på. Jeg var ikke det mindste bange for den, men i dag var det helt sikkert aldrig gået. Som barn var jeg den irriterende lillesøster, jeg var lidt familiens klovn, og mine forældre brugte nok ikke lige så meget krudt på at holde mig i tøjlerne som min søster. Der var masser af fis og ballade, og det er muligvis derfor, jeg stadig ikke er blevet helt voksen. Min mand Kristian Boland på 56, som er skuespiller, er det heller ikke. Jeg var også lidt af en satan, der skulle bestemme og styre. Nu har jeg en datter, der opfører sig på samme måde, så det kommer ikke fra fremmede.
5. Skønheden lod vente på sig
Her, da jeg blev konfirmeret, lignede jeg lidt mere en skildpadde end en smuk, ung konfirmand. Det var ikke skønheden, der plagede mig, sammenlignet med de konfirmander, man ser i dag – de ser i øvrigt ud, som om de er fem år ældre, og de har alle et langt hår, som de kan slå lidt med. Jeg fik et stereoanlæg, men det var uden hverken cd eller pladespiller, kun kassettebånd og radio. Det var jeg rigtig glad for, og jeg hørte meget ofte båndet med Tøsedrengene.
6. Billeder blev fremkaldt
Mine veninder og jeg gik af og til ned og købte en kodakfilm med 12 eller 24 billeder, og den satte vi i et lille kamera, og så stylede vi hinanden og tog billeder. Man afleverede filmen i fotoforretningen og vendte tilbage 14 dage efter for at få billederne. Jeg havde min mors hat på her for at være lidt ’special’, Det var ikke en hat, jeg gik med til hverdag i Herning, for så var jeg nok blevet mobbet. Jeg var ikke gymnasiets hotte sild, jeg havde dog kærester, men jeg var hurtigt for høj og tynd og havde megaskæve tænder. Når jeg havde høje sko på, var jeg 176 cm, og så var man lang dengang. Lige efter gymnasiet flyttede jeg sammen med en kæreste, og vi boede i en studiebolig i Herning – så havde jeg prøvet det – og i 1995 kom jeg på konservatoriet i aarhus. Inden da havde jeg været ude at rejse i verden, havde arbejdet på en restaurant og i en børnehave, og jeg brugte i øvrigt meget tid på amatørteater.
7. Blondinesopran med høj karakter
Som student fik jeg et snit på 8,8, det var meget godt gået af en blondine, som sidenhen blev sopran, for vi er jo ikke nødvendigvis de skarpeste knive i skuffen. På billedet havde jeg lige været til dansk-eksamen og fik et 11-tal. Jeg havde fortalt om Knut Hamsuns bog Sult til lærer og censor. Min dansklærer Steen Visti var fantastisk, han var altid spændende at høre på, og så må han have haft mange sæt tøj bestående af en hvid skjorte og cowboybukser, for det havde han på hver dag.
8. Ási blev 32
Hesten Ási fra Fuglsang – det hed han altså – havde jeg, fra jeg var 11 år, og til jeg solgte den i 1997. Den blev meget gammel, 32 år, jeg fulgte den også efter, jeg havde solgt den. Den var virkelig god til at tølte. Benene kørte som trommestikker under den. Jeg havde en fantastisk tid med at mødes til stævner for islandske heste, og vi drak også en masse øl til rytterfesterne – tilsammen.
9. Stank af sved
Da jeg blev bedt om at være med til at instruere Barberen i Sevilla i Den Ny Opera, bestemte jeg, at jeg i retræterollen som Bertha skulle iføres den fede dragt. På et tidspunkt går den unge Rosina i bad, og Bertha tager også tøjet af – og opdager først bagefter, at der er publikum på. Det blev lidt af en showstopper dengang i 2008. Dragten havde jeg lånt fra Cirkusrevyen, den lugtede ikke specielt godt, og det var ikke så rart, især ikke fordi jeg var gravid. Da operaen blev genopsat i 2014, fik jeg heldigvis syet en ny dragt, men jeg må tilstå, at den lugtede lige så grimt efter en uges tid, for den bliver drivvåd af sved i scenelyset, og den kan ikke vaskes. Det hjalp bestemt heller ikke, at den kom i et varmeskab. Man skal passe på med at komme med gode idéer.
10. Bor på ’Pomfritkysten’
Sidste år var familien på Tenerife, og vi var i en fuglepark, hvor folk pludselig kastede fugle på os og tog et billede. Vi så billedet på en skærm på vej ud, og det måtte vi jo hellere betale for, for nu var det lykkedes at få et billede med os alle. Kristian Boland har jeg boet sammen med i tolv år, og hans datter hedder Anna og er 15 år. Sammen har vi Esther, som er seks år. Vi bor i dag i Greve – pomfritkysten, kalder vi det, i et mindre hus 100 meter fra vandet, og det er vi glade for.
11. Ekstra søskende
Her er jeg sammen med mine tre allerbedste veninder. De er som tre ekstra søskende, og vi holder stadig sammen, selvom de nu er flyttet til hhv. Nibe, Aarhus og Heidelberg. Jeg bor i Greve. Billedet er fra min studenterbolig i Kalmargade i Aarhus, hvor jeg boede, da jeg gik på konservatoriet. Det var en sjov tid med byture. Vi hang ud ved åen, jeg sang i en kirke og gjorde rent hos en familie. Siden var jeg med i den jyske opera, og på et tidspunkt var jeg del af en trio, der underholdt til firmafester – det var sammen med Peter Lodahl og den franske Natalie. Det tjente vi gode penge på.
