Det er ’vanvittig’ nødvendigt at kontrollere Europas ydre grænser, siger tidligere formand for Socialdemokratiet på Folkemødet
Der er et ’vanvittig stort’ behov for kontrol af Europas ydre grænser og for, at hjælpen i konfliktramte lande og nærområder intensiveres.
Sådan lyder den klare besked fra Mogens Lykketoft.
Som tidligere formand for Socialdemokratiet har han stået for den udlændingekurs, som partiets nye formand Mette Frederiksen lige nu tager et skarpt opgør med.
I løbet af året har Mette Frederiksen indledt en intens flirt med Dansk Folkeparti, og har erkendt, modsat tidligere, at det er helt nødvendigt at bremse antallet af de flygtninge, der kommer til landet.
Så sent som i maj kritiserede partiets politiske ordfører Nicolai Wammen regeringen for at kalde kontrollen ved EU’s ydre grænser for ’rigtig god’. ‘Så bliver det ikke mere virkelighedsfjernt’, sagde ordføreren og slog ved samme lejlighed fast, at der ikke var styr på indvandringen.
Kontrol med Europas grænser
Direkte adspurgt på Folkemødet i Allinge på Bornholm fortæller Mogens Lykketoft til BTs reporter, at tiden i FN har fået ham til at ændre syn på flygtninge.
På linje med partiet siger den tidligere formand, at flygtningesituationen kræver, at der er styr på EU’s ydre grænser.
»Ja, det har det på den måde, at der er et vanvittig stort behov for, at vi har kontrol med Europas ydre grænser, at vi har et system, hvor de der kommer ind, er nogle, der kommer ind under ordentlige regler, og at vi til gengæld forstår, at omfanget af humanitære katastrofer i verden er så stort nu, at vi simpelthen er nødt til at levere meget mere til de mennesker, der er ude i krigsramte lande, nabolande, og de lande der er ved at synke i knæ under en alt for stor byrde,« siger han.
Ville lukke flere ind
Mogens Lykketoft vendte i oktober tilbage til Folketinget, efter han i juni 2015, som den første dansker nogensinde blev valgt som formand for FNs Generalforsamling.
Umiddelbart efter, at han var ankommet til FN’s hovedkvarter i New York, pressede Mogens Lykketoft EU-landene for både at give flere penge til nærområdere, men også til at lukke flere flygtninge ind.
Det skete i september 2015, da Lykketoft netop var tiltrådt som formand for FN’s Generalforsamling.
»Tag flere flygtninge eller giv flere penge til nærområderne og helst begge dele. Ellers bliver situationen værre,« sagde Mogens Lykketoft dengang til Berlingske.
Nu er Mogens Lykketoft vendt hjem til et parti, der er i gang med et gennemgribende opgør med tidligere tiders udlændingepolitik, og en ny formand, der for første gang har nedfældet udlændinge i partiets principprogram, hvor man erkender, at det høje antal udlændinge er et økonomisk problem. Selv om Mogens Lykketoft nu også påpeger nødvendigheden af grænsekontrol, fremhæver han en helt anden årsag til, at den er nødvendig.
»Det var generelt en helt anden situation, da man i Europa, modtog de her ungarske flygtninge (den ungarske opstand i 1956 red.) med åbne arme, som ofre for et grumt kommunistisk diktatur. I dag siger man, at vi godt kan se, at der er en masse mennesker, der lider, men at vi ikke kan modtage dem alle sammen her inden for vores grænser. Det er vel desværre rigtigt. Det kan vi ikke, fordi det vil give nogle meget dunkle politiske kræfter alt for meget medvind,« siger han og slår fast:
»Til gengæld så må vi sige, at vi har en så meget større forpligtelse til at gå ud og hjælpe der, hvor de fleste af dem er.«
Mogens Lykketoft har tidligere ikke lagt skjul på, at han er stor beundrer af Mette Frederiksen, som han også havde foretrukket i stedet for nu tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Det sagde han til Politiken i september.
Men om han er enig i den nye linje og i selvransagelsen, der også kritiserer hans eget formandskab i partiet fra 2002 til 2005, ønsker han ikke at udtale sig om.
På vej ud af politik
Om udlændingepolitikken sagde Mette Frederiksen i foråret til BT, at der burde være strammet op tidligere, og at hun selv var blevet klogere.
Partiets tidligere skatteminister Benny Engelbrecht fremhævede et nyt og nødvendigt mod hos Socialdemokratiet.
»Vi er begyndt at turde diskutere udlændinge-problemerne. Vores største fejl i årtier har været, at vi ikke har adresseret de udfordringer,« sagde han til BT i april.
Mogens Lykketoft ønsker ej heller at fortælle, hvad han mener om den udlændingepolitik, der føres i Danmark.
»Jeg vil ikke gå ind i den debat, for jeg er på vej ud af dansk politik,« lyder det fra Mogens Lykketoft.
Politisk kommentator på Berlingske Thomas Larsen tror, at Lykketoft på lange strækninger er enig med Mette Frederiksens nye stramme udlændingepolitik.
»Jeg tror, han har lært en lektie på den hårde måde,« siger Thomas Larsen.
Han peger på 2015, da flygtninge kom til Europa i et omfang, ingen havde drømt om og udløste et chok i den europæiske offentlighed, som afgørende for Mogens Lykketofts kursskifte på flygtningeområdet.
»Mogens Lykketoft har sidenhen kunnet følge meget tæt, hvordan danskernes og europæernes tillid til, at der var styr på situationen, faldt. Det udløste et kæmpemæssigt politisk opbrud, hvor vælgere i milliontal vendte sig mod de etablerede partier og gik ud til yderfløjene. Især til højre. Vi så også i samme periode, at opbakningen til EU faldt dramatisk,« siger Thomas Larsen.
Han er derfor også overbevist om, at meldingen om nødvendigheden af, at der er styr på EUs grænser, er noget, Mogens Lykketoft mener meget alvorligt.
»Jeg tror, at det næste, Mogens Lykketoft frygter, er, at hvis der ikke kommer styr på grænserne, så vil danskernes og europæernes vilje til at hjælpe flygtninge falde yderligere, og opbakningen til de internationale konventioner, der skal beskytte flygtninge, vil falde drastisk,« fortæller Thomas Larsen til BT.
Mogens Lykketoft meddelte sidste år, at han ikke genopstiller ved et kommende folketingsvalg.
»Jeg har kæmpet for, forklaret, forsvaret og udviklet dette partis politik gennem over 50 år. I 35 år, halvdelen af mit liv, har jeg været valgt til Folketinget,« sagde Mogens Lykketoft ved den lejlighed.
