"Bandidos-luder". "Hold dig langt væk". Den 31-årige stripper Dorthe Damsgaard trodser alvorlige trusler på livet, når hun i dag dukker op og lægger blomster til begravelsen af sin ex-kæreste, den myrdede, tidligere Bandidos-boss Claus Bork Hansen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>"Jeg vil ud og sige farvel til Claus - uanset hvad," siger hun.

Efter den rå likvidering den 21. marts har Dorthe Damsgaard offentligt udtrykt sorgen over sin ex-kæresten.

Det skulle hun aldrig have gjort.

"Jeg har fået et brev ind af døren om, at jeg ikke længere skulle føle mig sikker på at gå udenfor en dør, når det er mørkt," fortæller Dorthe med en skælvende stemme overfor B.T.

Brevet indeholder så væmmelige ord, at hun stadig venter på et svar fra politiet, om hun trygt kan møde op til bisættelsen.

"Der stod blandt andet, at jeg ville blive kidnappet og få så meget pik, så jeg ikke ville kunne gå i en hel uge."

"Det slutter så af med "God forgives - Bandidos not!"," forklarer Dorthe.

Hun sendte brevet direkte til drabsafdelingen i Københavns politi, der efterforsker nedskydningen af Karate-Claus, som han blev kaldt til dagligt.

Men truslerne tør hun alligevel ikke overse.

"Jeg ta'r den her trussel seriøst, for det gjorde Claus jo ikke med dem, han fik. Og jeg er jo et langt lettere offer," siger hun.

Hendes beslutning bliver bestyrket af, at Dorthe en aften så to store, sorte biler holde ude foran hende lejlighed.

"Det var blandt andet en Audi med tonede ruder. Og det var ret tydeligt, at de holdt øje med mig. Selv om jeg og min kæreste slukkede alt lyset i lejligheden, blev bilerne holdende et kvarter."

I dag får Dorthe nærmest paranoide tanker, når hun går ud af døren.

"Jeg går og vender og drejer mig på gaden, for at se, om der kommer nogle. Man ved aldrig, om der en dag kommer nogle kørerne forbi og hiver mig ind i en bil og beder mig om at holde kæft," fortæller Dorhte Damsgaard.

Begravelsen i dag kan gå hen og blive interessant tilløbsstykke.

For ingen tør gisne om, hvem der i virkeligheden dukker op - Claus' "rigtige" venner i Bandidos eller hans kammerater i Hells Angels.

"Jeg aner ikke, om det er nogle fra Bandidos, der har arrangeret alt det her, fordi Claus meldte sig ud. Derfor er jeg meget spændt på at se hvem, der møder op til bisættelsen," siger Dorthe.

Karate-Claus havde nemlig - officielt - ingen fjender i de to rocker-lejre.

Så motivet til det koldblodige mord svæver stadig.

"Der er ingen, der kunne finde på at gøre det her, bare fordi han trak sig ud af Bandidos og brændte sin vest."

"Det har heller ikke noget med narko at gøre. For det var Claus meget modstander af. Folk havde så meget respekt for ham, fordi han ikke gik og pralede. Han gik heller ikke ind for vold eller våden på nogle måder," fortæller den 31-årige stripper om tiden sammen med Claus.

""Man er ikke Bandidos, for at gå og lave ballade og spille smart". Sådan sagde han altid til mig."

"Da han trådte ud af Bandidos, ville han bare oprette sin egen biker-klub, og han elskede at gå og rode med Harley'er. Og det havde slet ingen relationer til hverken Bandidos eller HA'erne," mener Dorthe.

Fra kæreste-tiden sammen med Karate-Claus erindrer hun kun lyse minder.

"Jeg har aldrig hørt nogen snakke negativt om den mand."

"Så der må have været et eller andet mellemliggende, siden der var fire til at ordne ham med så mange skud i nakken."

"Man skulle slet ikke tro, han var indenfor miljøet. Og hvis det endelig var, så var han også blevet nakket dengang, der var krig. Da var det altid ham, der stod lige i skudlinien og passede på de andre."

Hvorfor og hvem der majede den 37-årige Claus Barrit Bork Hansen ned i Vanløse med tre pistoler og to pumpguns, ligger indtil videre som et tåget spørgsmål - både henover store dele af rockermiljøet, men også hos drabsafdelingen i Københavns Politi.

Kriminalinspektør Kaj Jensen ville i går ikke kommentere trusselsbrevet til Dorthe Damsgaard på grund af efterforskningen, der nærmest kører i døgndrift.

Men Dorthe trodser alligevel de alvorlige volds- og perfide sextrusler, som har ramt hende.

"Jeg nøjes nok med bare at komme ud til kirkegården. For jeg tror ikke jeg vil kunne holde ud at møde op i klubhuset. Der er alt for mange minder, så jeg vil nok bryde sammen dér," slutter Dorthe Damsgaard.

Efter den rå likvidering den 21. marts har Dorthe Damsgaard offentligt udtrykt sorgen over sin ex-kæreste Claus Barrit Bork Hansen. Foto Mogens Flindt.