Codan Livsforsikring er solgt til svenske SEB for 2,7 milliarder danske kroner. Med handlen opnår SEB Trygg Liv en markedsandel på 9 procent af det danske marked for livs- og pensionsforsikring. Salget har virkning fra den 30. september 2004.

Codan og storaktionæren Royal & SunAlliance overvejer fortsat, om resten af Codan skal sælges.

Codan har længe været til salg, og i februar var Nordea tæt på at overtage pensionsselskabet. Handlen faldt dog til jorden i sidste øjeblik. Siden har der været spekulationer om, hvorvidt Codan skulle sælges samlet eller opdelt.

Salget til SEB vedrører 380 medarbejdere og en pensionsvirksomhed, der i 2003 havde bruttopræmieindtægter for 3,4 miliarder kroner.

/ritzau/