Egentlig vil Astrid Krag helst løbe fem kilometer, men ofte bliver det kun til 10 minutter ud – og 10 minutter hjem. Men det er meget bedre at rose sig selv for de små sejre, end at skælde sig selv ud for det, man ikke når.
Astrid Krag har aldrig været bange for at udfordre sig selv – fagligt. Men siden politikeren og ’Vild med dans’-deltageren var fem år gammel, har det samme mod i den grad fejlet, når hun skulle udfordre sig selv fysisk. For det kunne hendes krop bare ikke finde ud af. Troede hun.
Læs her et indblik i, hvordan Astrid Krag har lært at acceptere, at hun aldrig når op at løbe fem kilometer ad gangen, og hvordan hun har lært at acceptere, at lidt har også ret.
Opret abonnement på BT PLUS og få et indblik i Astrid Krag og hendes udfordringer, både fysiske og psykiske.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Astrid Krag har aldrig været bange for at udfordre sig selv – fagligt. Men siden politikeren og ’Vild med dans’-deltageren var fem år gammel, har det samme mod i den grad fejlet, når hun skulle udfordre sig selv fysisk. For det kunne hendes krop bare ikke finde ud af. Troede hun.
Noget af det første Astrid Krag sagde til dansepartneren i ’Vild med dans’, Thomas Evers Poulsen, var, at han ikke skulle regne med at få hende til at vrikke på samme måde som de andre deltagere. For det kunne hendes hofter da slet ikke. Det stod heller ikke for godt til med den tidligere sundhedsministers ben. For slet ikke at tale om hendes fødder... Motorikken i den Kragske underetage var en katastrofe. Troede hun.
- Det første min mor sagde, da jeg fortalte, jeg skulle være med i ’Vild med dans’, var: ’Det kan du da ikke med de ben’, fortæller Astrid Krag grinende og afslører dermed, at den opfattelse hun har haft af sin krop og sin fysiske formåenhed er blevet en helt anden, efter hun debuterede i en fejende vals.
Gennem sin opvækst i den lille østjyske by Tørring fik politiken tudet ørerne fulde med, at hun ikke kunne dyrke sport på grund af sine skæve ben, der på ægte kalvevis stødte sammen ved knæene. Siden hun som fem-årig fik en fibersprægning i låret, da hun løb og legede dåseskjul i sfo’en, har Astrid Krag været forsigtig med at bevæge sig alt for hutigt.
- Som barn lærer man hurtigt, at hvis noget gør ondt, så lader man være med at gøre det, fortæller hun over en gang morgenmad i Snapsetinget på Christiansborg.
Åbenbaringen
Alligevel har over en million seere, de sidste otte uger hver fredag kunnet fulgt den travle politikers dansetrin. For åben skærm har man set, hvordan politikerens ekstra hager og fylde er svundet i takt med, at Astrid Krags tro på egne fysiske evner er vokset. Selvom det umiddelbart lyder som en åbenbaring, som mange dansedeltagere før hende har haft, så har dansen for politikeren betydet et opgør med en mangeårig fasttømret opfattelse af sig selv.
- Jeg har mange gange udfordret mig selv i mit arbejdsliv og sagt: ’Det kan godt være, det ser svært ud på papiret. Men jeg giver mig i kast med det, for jeg tror på, jeg kan’. Men når det kommer til det fysiske og kropslige, har jeg bare altid tænkt: ’Det kan jeg ikke’, fortæller hun.
De manglende fysiske færdigheder har aldrig hæmmet den 31-årige kvinde. Hun har mere betraget sit skæve bentøj som sit lod i livet. Det kan godt være, at hun aldrig har været på skiferie, men i stedet har hun spillet en masse musik og hygget sig med sine venner.
De seneste uger er mange års fysiske inaktivitet blevet erstattet af tre timers intens dansetræning – hver dag. Og Astrid Krag er i den grad blevet udfordret af sin partner.
- Ganske langsomt har jeg kunnet se, at jeg kan ting, jeg aldrig har kunnet før. Før kunne jeg ikke sidde på hug. Det kan jeg nu. Og da vi havde danset i tre uger, sagde Thomas pludselig til mig: ’Hvad er det, du står og laver med hofterne?’ Så stod jeg dér og havde hoften ude – godt nok ikke helt derude, hvor en danser har sin, men noget af vejen – og den når længere og længere ud, fortæller hun triumferende og kan ikke skjule, hvor glad og taknemmelig hun føler sig.
Er jeg så rund?
Hendes dage er – igen – lige så lange og travle, som for et år siden, da hun var Europas yngste sundhedsminister. Hun sover i dét sekund, hovedet rammer hovedpuden i huset for enden af den blinde vej på Amager, hvor Astrid Krag bor med sin musikermand Andreas Seebach, og parrets to små børn, Karla på fem og Malte på knap to år. Men det gør ikke noget.
For Astrid Krag befinder sig i en konstant grundglad sindstilstand, hvor energien bobler og giver hende mere overskud, end hun længe har haft. Ikke mindst føles hendes krop sund.
Er du ikke meget tilfreds, når du ser gamle billeder af dig selv?
- Jo, siger hun og lyser op i et stort smil.
- Jeg så faktisk nogle billeder, BT havde taget af mig i sommer. Der tænkte jeg: ’Øv, er jeg så rund! Og sikke nogle arme...’ Men jeg synes jo ikke, det er noget, man skal gå og piske sig selv med i hverdagen.
Hun synes, at kvinder i stedet for hele tiden at fortælle sig selv, at de er for tykke, hellere skulle rose sig selv.
- Vi skulle hellere sige: ’Ja, jeg har lidt for mange kilo. Men sikke nogle gode kasser, jeg har’. Eller: ’Jeg har et fantastisk smil, og min røv, den er bare for god. Og hvis jeg liige smider nogle kilo, så bliver det endnu bedre’, siger politikeren og læner sig frem over bordet for at understrege sine ord.
- Mange kvinder synes, at deres liv skal være ryddeligt og ordentligt. Deres hjem og børn skal være pæne. De skal bage den rigtige kage til kagedagen i daginstitutionen. Men få nu sendt perfektionisten væk og fokusér i stedet på alt dét, man faktisk får til at lykkes i en travl hverdag, siger hun og tilføjer: ’Husk nu at fejre de ting, man faktisk får gjort – lidt mere’.
Kom i form
Sidstnævnte har tidligere været en stor succes for den stortravle politiker og småbørnsmor. Astrid Krag var bare 24 år, da hun for syv år siden blev valgt ind i Folketinget for SF. Kort efter fik hun datteren, Karla. og valgte at tage et års barsel. Et år hvor hun fik trænet regelmæssigt, tabte sig og kom i form.
- Det var første gang i mit liv, jeg har oplevet det. Det var fantastisk. For jeg har jo altid tænkt, at jeg er sådan én, der ikke kunne komme i form.
Men da dagligdagen igen meldte sig, blev det svært at få sneget motion ind i kalenderen. Langsomt men sikkert satte det ene kilo efter det andet sig fast på sidebenene. Formen – og figuren – blev bestemt ikke bedre, da Astrid Krag som nybagt mor til sønnen Malte, blev udnævnt som sundhedsminister i den tidligere S,SF,R regering.
Men så var det, at Astrids Krags mand mindede hende om en gammel aftale.
Min mand har altid sagt, at hvis jeg skulle have så travlt et arbejdsliv, så skulle jeg passe på mig selv. Det betyder, at jeg skal dyrke motion, og at vi i familien skal spise ordentligt – med grøntsager, fisk og fuldkorn. Men det med motionen – det har været meget svingende, erkender hun.
Tanken om den manglende motion hang over hende som en gnaven, sort sky af dårlig samvittighed. I baghovedet tæskede hun sig selv, hvis ikke hun fik løbet fem kilometer hver søndag. Eller om aftenen når børnene var puttet. For både som sundhedsminister – og som kvinde – vidste hun, hvor vigtigt det er med regelmæssig motion. Hun kunne bare ikke mønstre energien.
- Jeg fik først knækket kurven, da jeg sagde: ’Okay, du kan da i hvert fald tage løbeskoene på og så løbe 10 minutter ud og ti minutter tilbage, fortæller hun.
Det viste sig, at selv om hun var minister med en kalender så lang og fyldt som smørrebrødssedlen hos Ida Davidsen, så kunne hun faktisk snildt snige 20 minutters løb ind tidligt om morgenen, mellem møder midt på dagen eller om aftenen.
- I stedet for at piske mig selv med, at det da også var for ringe, at jeg ikke løb fem km, begyndte jeg virkelig at glæde mig over, at jeg løb tre, fortæller hun stolt.
Faktisk blev ministeren så glad for sine 20 minutters løbeture, at hendes chauffør mange gange på vej hjem fra møder i Jylland har svunget ministerbilen ind ved stranden i Nyborg, og så holdt han pause, mens ministeren løb sine sædvanlige 20 minutter langs stranden.
- Jeg fik luft, lys og bølger. Og så kunne jeg sidde og dampe af i bilen hjem til København.
Graviditetskilo
Løbeturene fik ikke kun humørbaromeret til at stå på smukt. I den periode lykkedes det også at få smidt en del af graviditetskiloene. Men da vinterens mørke og kulde kom, blev løbeskoene skubbet længere og længere ud af synsvidde. I stedet løb Astrid Krag ind i sin værste fjende – sin mangeårige tro på, at hun ikke kan finde ud at være fysisk vedholdende. At hun er sådan én, der giver op.
Men efter de mange timers hård dansetræning har hun fundet en måde at gøre op med sin hårde karakterisk af sig selv.
- Jeg tror virkelig MEGET på, at vi kvinder kommer til at fokusere på alt det negative. Men jeg øver mig i at sige: ’Jeg har lige holdt to måneders pause. Men nu starter jeg igen’. For sådan én er jeg nemlig. Jeg faldt godt nok lige af hesten et stykke tid. Men nu er det tid at komme op på den igen, siger hun.
Lige nu er hun i sit livs form. Og der har hun tænkt sig at blive. Hun har besluttet, at når den daglige træning med Thomas Evers Poulsen er forbi, så er det på med løbeskoene igen. Skulle de igen blive skubbet ud i glemslen, bliver det kun for en periode.
- Jeg vil øve mig rigtig meget i, at det er de gode ting, jeg gør for mig selv, der er de vigtigste. Hvis man vil have et langt liv fri for sygdom, hvor man kan gøre det, man vil, og se sine børn, børne- og oldebørn vokse op, så skal man passe på sig selv, lyder det snusfornuftigt på drevent jysk.
Ikke myndeslank
Selvom Astrid Krag er svundet meget ind i, forventer hun ikke at transformere sig til en myndeslank kvinde, der lige smyger sig ned i en størrelse 36. For Astrid Krag vil også have lov til bare at være sig selv.
- Hellere være rund og sund end tyndfed, hvor man har fedt rundt om de indre organer. Det er jo i virkeligheden meget farligere, end at have lidt ekstra kilo, siger hun i en afgørende tone.
- Jeg har aldrig været åleslank. I bund og grund handler det for mig om at have en sund vægt og en stærk krop. Det handler ikke om alle mulige modeidealer og et ræs om at skulle ligne modellerne i bladene. Det kommer jeg alligvel ikke til, fastslår hun og appellerer til, at kvinder får et mere realistisk syn på sig selv.
- Det er et problem, at vi kvinder bruger så meget tid på at være utilfredse med, hvordan vi ser ud. For langt de fleste kvindekroppe er jo skønne. Særligt hvis kvinden holder af sig selv, er de fantastiske.
Det er snart et år siden, Astrid Krag overlod sundhedsministerposten til sin efterfølger. Men der er ingen tvivl om, at danskernes sundhed og velvære stadig er vigtige emner for hende.
- Sundhed skal ikke være alt eller intet, eller den sure, løftede pegefinger. Men derimod noget man betragter som en forkælelse, noget man giver sig selv. Fordi man passer på sig selv, siger hun.
