Det internationale gennembrud ligger lige om hjørnet for Nanna Øland alias Oh Land, og det kan sagtens komme med hendes knap så spændende, men tidstypiske nye album.
Det vrimler med ”stærke kvinder” i poppen for tiden. Siden Robyn ramte et bredt publikum med sine medrivende koncerter og hithyldest til synth-pop og hiphop, techno og house, er der faktisk gået inflation i antallet af unge tøser med ben i næsen, der vil frem i verden.
Problemet er, at for mange af de håbefulde talenter lyder ens, og Oh Land er endnu et af disse danske navne, der efterlader én med en fornemmelse af deja-vu. Men det har virket for Nanna Øland, kvinden bag, der for nylig tegnede international pladekontrakt med giganten Epic.
Rent musikalsk peger Oh Land sine steder tilbage mod 90’ernes trip-hop, andre steder i retning CocoRosies eksperimenterende pop, og når der skrues op for de dansable beats, så minder det hele om hendes danske kollega RebekkaMaria. Der er altså ikke så meget nyt at komme efter.
Og dét i mere end én forstand, for de fire numre, der udgjorde den seks måneder gamle EP figurerer nemlig også alle på dette album. At det netop er de fire ”gamle” sange, der er de stærkeste, reducerer så også albummets nyhedsværdi en hel del.
På hjemmebane
Alt dette sagt, så må man give Øland, at hun med ’Oh Land’ i hvert fald udstyrer sig selv med en god håndfuld popsange, der nok skal holde karrieren på skinner et stykke ud i fremtiden.
Eksempelvis med den atmosfæriske ’Perfection’, der lyder som Morcheeba, der fortolker Queens ’We Will Rock You’ og selvfølgelig med ’Sun of a Gun’, der allerede blev et radiohit i efteråret ved udgivelsen af EP’en.
Blandt de bedste af de nye skæringer, er bastunge ’Break the Chain’, den dunkle, atmosfæriske Massive Attack-agtige ’Lean’ og ’Helicopter’, der løftes af strygere og en stærk melodi – hér er Oh Land på hjemmebane. Og hér er hun stærk.
Ingen udfordringer
Til gengæld slipper hun mindre heldigt fra eksperimenter som ’We Turn It Up’, der vist er til for at sætte gang i sagerne, men som i stedet ender som en anstrengende maveplasker. Ligeledes er ’Voodoo’ Lady Gaga light, og skæmmes desuden gevaldigt af Ølands nøgne, danske accent.
Indvendingerne til trods, så indeholder ’Oh Land’ dog masser af det, der skal til for at skære en salgssikker popsucces nu til dags, og hvis man kan klare sig med et album sammensat af lige dele hits og lige dele fyld, så gør man klogt i at spendere sine mønter eller digitale kredit på ’Oh Land’.
Søger man udfordringer eller bare lidt nyskabelse, vil man dog lede forgæves.
