Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den amerikanske musiker David Crosby er død i en alder af 81 år.
Det skriver Variety.
»Det er med stor sorg efter lang tids sygdom, at vores elskede David er afgået ved døden,« lyder det i en meddelelse fra David Crosbys kone, Jan Dance.
Hun oplyser, at han sov ind med hende selv og David Crosbys søn, Django, ved hans side.
»Selvom han ikke længere er i blandt os, så vil hans kære sjæl altid lede og inspirere os,« lyder det videre i meddelelsen.
»Tak for al din kærlighed og bønner,« lyder det til sidst i meddelelsen.
David Crosby var en af grundlæggerne af rockduoen 'The Byrds,' der var særdeles populære tilbage i 1960erne.
David Crosby blev to gange indlemmet i Rock and Roll Hall of Fame.
Første gang som medlem af 'The Byrds' i 1991. Anden gang i 1997 som medlem af 'Crosby, Stills & Nash.'