Kunstner: The Specials
Spillested: Store Vega, København
Dato: Fredag d. 16. september, 2011
Coventry-bandet The Specials førte i slutningen af 1970’erne an i ”ska”-musikkens genfødsel. De var én flok af mange musikere med et retrospektivt mod-look, der – i kølvandet på Bob Marleys storsucces – samlede den jamaicanske musikstil op og gjorde den dobbelt så populær.
Keyboardspiller Jerry Dammers var manden bag gruppen, der, ifølge ham selv, var et antiracistisk forsøg på at skabe et band med både sorte og hvide medlemmer, men ironisk deltager Dammers ikke i bandets gendannelsesturné; hans plads er overtaget af danske Nikolaj Torp.
Men det afholdt ikke 1.500 aldrende fans fra at løse billet til fredag aftens udsolgte koncert i Store Vega. Og de aldrende herrer leverede da også en stor del af den fest, publikum hungrede efter, selvom man først måtte trille tommelfingre i en halv times tid.
Ørkenvandring som hverdagskost
Der blev lagt fra i rasende tempo med ’Do the Dog’ og ’(Dawning of a) New Era’ fra det 32 år gamle debutalbum, og da virkede det som om, The Specials havde svært ved at følge med i deres egne sange, mens publikum ikke gad engagere sig i løjerne på den underligt totalbelyste scene.
Og det blev ikke bedre, for veteranerne lallede sig videre gennem koncerten med ’Monkey Man’ som et af de eneste lyspunkter, og man begyndte at frygte, at det ville blive endnu en af disse patetiske gendannelsesørkenvandringer, som efterhånden er blevet hverdagskost.
Men fra ’Concrete Jungle’ skete der pludselig noget, som end ikke den bøvede spillefejl, der afbrød ’Stereotypes/Stereotypes Part 2’ kunne sætte en stopper for. Herfra samlede The Specials – tilsat en blæsertrio – nemlig endelig koncerten op, og ændrede publikums fest fra passiv til aktiv.
Gyngende gulv
Salen brølede herefter øredøvende med på ’A Message to Rudy’ og især ’Little Bitch’, mens gulvet gyngede faretruende og man for en stund følte sig hensat til Christianias vibrerende grund på en af Stadens allermest reggaehærgede dage efter en valgsejr til Enhedslisten.
Og for at det ikke var løgn, så kom der samtidig også et par musikalske afvigelser fra den ensformige reggae/ska-skabelon, da der blev krydret med både blues (’Nite Klub’), og da blæserne under ekstranumrene gjorde ’Ghost Town’ til noget Screamin’ Jay Hawkins kunne have stået bag.
Da var det lige før man glemte seancens første kedsommelige del, og det virkede da også som om det sveddryppende og danseglade publikum var tilfredse med idolernes indsats, da man til de opløftende toner af ’You’re Wondering Now’ blev sendt ud af salen.
Men for mange minutter af koncerten virkede nu alligevel for kalkulerede og kolde til, at blot en charmerende afslutning kunne slå en streg over dem…
Dem spillede The Specials
1. Do the Dog
2. (Dawning of a) New Era
3. Gangsters
4. It’s Up to You
5. Monkey Man
6. Blank Expression
7. Doesn’t Make It Alright
8. Rat Race
9. Hey Little Rich Girl
10. Stupid Marriage
11. Concrete Jungle
12. Friday Night, Saturday Morning
13. Stereotypes/Stereotypes Part 2
14. Man at C&A
15. Do Nothing
16. A Message to You Rudy
17. Nite Klub
18. Little Bitch
19. Too Much Too Young
20. Enjoy Yourself
Ekstranumre:
21. Ghost Town
22. You’re Wondering Now
