Mastodon er stolte over deres seneste album, ’Crack the Skye’ – så stolte, at de spiller hele pladen fra start til slut på deres første koncertalbum ’Live at the Aragon’, der dermed primært er rettet mod hardcore-fans.
For to år siden udgav Mastodon deres fjerde album, ’Crack the Skye’, som var et stort skridt i retning af det blødere, mere progressivt rockende, ja, nogle af sangene tangerede sågar emo-metal. Men det var et modigt album, der understregede, at Atlanta-rødderne gør præcis, som de har lyst.
Skiven blev velmodtaget både af kritikere og fans af bandet, så det var et fåtal, der rynkede på næsen, da kvartetten på den efterfølgende turné nedprioriterede bagkataloget og spillede hele ’Crack the Skye’ fra start til slut – et koncept der nu foreviges på Mastodons første livealbum, ’Live at the Aragon’.
Foruden en cd indeholdende koncerten, medfølger også en dvd, der dokumenterer begivenheden i billeder, mens man også kan vælge alene at se den specialproducerede ’Crack the Skye’-film, der kører på bagtæppet, mens bandet spiller. Koncerten varer fem kvarter, filmen varer 50 minutter.
Umiskendeligt sig selv
Har man set Mastodon live, vil man vide, at de fire herrer (plus keyboard-mand Derek Mitchka) ikke spæner rundt på scenen og fjoller med publikum; slet ikke her, hvor de koncentrerer sig om at spille relativt afdæmpede ’Crack the Skye’, så på den front skal man ikke forvente underholdning.
Der er heller ikke så meget at sige om ”showet”. Det er småkedeligt og lidt rodet filmet, sådan som de fleste koncertfilm nu engang er, og lyden er desuden noget mere mudret end den er på cd’en. Mastodon fremfører albummets syv sange uden svinkeærinder, og det er dét.
Ekstranumrene udgøres af fire sange fra de foregående tre plader – ’Circle of Cysquatch’ fra ’Blood Mountain’, ’Aqua Dementia’ fra ’Leviathan’, samt ’Where Strides the Behemoth’ og ’Mother Puncher’ fra ’Remission’ – plus Melvins-coveret ’The Bit’, der lukker koncerten. Heller ikke hér er der så meget at tilføje, udover at Mastodon virker mere levende, når de spiller disse ældre sange, end når de spiller de nye.
Et godt trip
Det mest bemærkelsesværdige og det der gør, at ’Live at the Aragon’ ikke er endt som standard-liveudgivelse nummer én million, er den medfølgende kitschede og psykedeliske film, der er produceret specielt til begivenheden af instruktøren ”Roboshobo”.
Med dén i afspilleren får man et spøjst visuelt akkompagnement til den fortælletråd, der går gennem hele ’Crack the Skye’-pladen, endda med knivskarp lyd. Dét er et trip, der er værd at tage, mens selve live-optagelsen næppe vil have nogen form for replay-værdi for andre end hardcore-fans.
Ikke stedet at starte
’Live at the Aragon’ er med andre ord ikke stedet at starte, hvis man vil kende mere til Mastodon – hér må man stadig ud og investere i albummene (man gør klogt i at starte med ’Leviathan’, der stadig står som d’herrers mesterværk).
Om ikke andet giver sættet fansene mulighed for at gå rundt med en liveoptagelse af ’Crack the Skye’ i lommen, og det vil nogle sikkert vil finde essentielt.
Denne signatur kunne dog godt have tænkt sig et mere alsidigt sangudvalg, så som det ser ud, er sættets filmdel årsagen til, at sættet lige nøjagtig kan kaldes ”anbefalelsesværdigt”.
