Burhan G er en af de mange kunstnere, der skal med rundt på Grøn Koncert turneen, der rammer otte danske byer i juli. Og R&B sangeren lover, at hans optræderne vil gå over i dansk musikhistorie.

- Overskriften på mit show er bare store planer. Folk skal virkelig glæde sig til, at jeg tager dem med ud på en flyvetur, siger Burhan G.

Den danske hit-mager har til sin sommerturne importeret musikere fra det store udland, da det ifølge ham er bedst for hans musik.

- Jeg har kun amerikanske musikere på scenen, og det klæder min musik rigtig meget. Jeg glæder mig til at publikum skal - (for første gang red.) i Grøns historie i virkeligheden - skal høre det her musik, som det aldrig er blevet spillet før. Det bliver en hel unik oplevelse, siger Burhan G til BT og fortsætter:

- Det bliver voldsomt, det bliver unikt. De har jo en helt anden tilgang til at spille musik og livemusik. Det kommer til at bliver fantastisk. Det er det eneste, jeg kan sige, slutter han.

Grøn Koncert spiller fra 17-20 juli og igen 24-27 juli i otte danske byer.