Basim kan nu kalde sig grandprix-vinder og er klar til Det internationale Melodi Grand Prix i København Melodi Grand Prix

Han blev nummer fire i ’X Factor’ i 2008, og året efter blev det til en niendeplads i ’Vild med dans’. Men tredje gang blev altså lykkens gang, da forhåndsfavoritten Basim lørdag endelig vandt et tv-program, nemlig Dansk Melodi Grand Prix.

Dannebrog foldede sig ud over bagscenen i Arena Fyn i slutningen af sangen ’Cliché Love Song’. 

split melodi grand prix

Og Dannebrog er præcis det, den 21-årige charmetrold Basim nu skal forsvare ved Det internationale Melodi Grand Prix på hjemmebane i maj. Det står klart, efter han sikrede sig en overbevisende grandprix-sejr foran Michael Rune feat. Natascha Bessez, Rebekka Thornbech og resten af årets grandprix-felt.

Med maksimumpoint fra fagjuryen, der bestod af blandt andre Jørgen de Mylius og Søs Fenger, samt flest seerpoint, var der ingen tvivl - Basim har nu fået sit helt store gennembrud med ’Cliché Love Song’, som han selv har været med til at skrive.

3

- Det er for sindssygt. Du må gerne lige nive mig, sagde Basim til værten Jacob Riising, da han fik overrakt sit vindertrofæ.

Bandeord bandlyst

Der skulle ellers kun ét ord til at fælde Basims grandprix-drømme, allerede inden han indtog scenen med sine krøller og sit krølfrie, mørke jakkesæt.

Lytter man til den officielle grandprix-cd, der udkom i fredags, synger Basim nemlig »a fucking cliché, baby« - og bandeord er ikke tilladt på en grandprix-scene, siger de officielle regler fra EBU. Derfor måtte Basim erstatte f-ordet med det ufarlige »another«.

Wolff

- Det gør hverken sangen bedre eller dårligere. »Fucking« er bare et ord, man siger, når man mener noget. Det er meget amerikansk, at man har en »explicit« version og så en version, der er mere sober at høre på, sagde Basim tidligere på ugen til BT.

Stort pres

Basim, der for tiden kan opleves i musicalen ’Grease’ i Tivoli, får nu for alvor presset at mærke på sine unge skuldre. Det bliver op til ham at sikre endnu en dansk topplacering i Det internationale Melodi Grand Prix, efter Emmelie de Forest sidste år sikrede Danmark årets værtskab. Sidst Danmark var på hjemmebane i Melodi Grand Prix var i 2001, hvor Rollo & King opnåede en andenplads med ’Never Ever Let You Go’ i Parken.

Netop Rollo & King blev i aftes gendannet og optrådte som pauseunderholdning i det storslåede grandprix-show, hvor også veteranerne Birthe Kjær og Kirsten & Søren tog imod publikums hyldest.

Den 10. maj skal det store slag stå i B&W-hallerne på Refshaleøen i København. 36 nationer skal dyste mod danske Basim i showet, hvor Lise Rønne, Nikolaj Koppel og Pilou Asbæk er værter.På bt.dk kan du søndagen igennem få reaktioner fra Basim oven på hans store grandprix-sejr.


split melodi grand prix


Andre læser også