Det, der ikke måtte ske, skete, da Storbritanniens sangerinde stod på Eurovision-scenen lørdag aften.

En mand formåede at storme op på scenen, løbe hen til sangerinden, der først fik øje på ham i sidste øjeblik, før han greb ud efter hendes mikrofon og tog den fra hende.

Først derefter lykkedes det for sikkerhedsfolk at overmanden manden, før kameraerne slog væk fra situationen på scenen og i stedet filmede publikum, der lamslåede så til.

Foto: FRANCISCO LEONG
Vis mere

Storbritanniens sangerinde - SuRie - så til fra sidelinjen, mens manden blev slæbt af sted, og hun formåede at synge videre under store klapsalver.

Da sangen sluttede, fik hun aftenens nok største bifald indtil videre.

EBU - European Broadcasting Union - der står bag Eurovision, har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse om hændelsen.

'Personen, der stod bag, bliver lige nu tilbageholdt i politiets varetægt,' oplyses det.

EBU forklarer samtidig, at selvom SuRie har fået muligheden for at optræde igen, så har sangerinden afslået tilbuddet.

'De (Storbritanniens hold, red.) er ekstremt stolte af hendes optræden og har besluttet, at der ikke er nogen grund til, at de skal synge igen,' lyder det fra EBU.

Det britiske medie BBC Eurovision oplyser på Twitter, at sangerinden har det fint efter hændelsen.

'SuRie er ok', lyder det.

 

Noget lignende skete også sidste år, da der var Eurovision i Ukraine. Der formåede en mand også at løbe på scenen og trække sine bukser ned, så han viste sin bare bagdel. Det kan du læse mere om HER.

Foto: FRANCISCO LEONG
Vis mere

Foto: Armando Franca
Vis mere