Det var en oplagt Emmelie de Forest, der mandag eftermiddag trådte ind på scenen i Malmø Arena til sin første generalprøve.

Tirsdag aften går det for alvor løs, når hun skal repræsentere de røde/hvide farver ved semifinalen i årets Eurovision. Og den 20-årige dansker er klar til at tage Europa med storm.

- Det gik helt vildt godt, det er den bedste prøve, vi nogensinde har haft, så jeg er meget glad og lettet nu, sagde Emmelie de Forest efter prøven.

- Der er ikke noget, der skal ændres på. Jeg synes, at alt gik som det skulle, sagde hun.

Det tog en time at gå op ad den røde løber: Så populær er Emmelie

Ved generalprøven havde pressen adgang i den store arena med plads til 11000 publikummer, og der var stor jubel, da den danske sanger trådte ind på scenen. Ligesom der var stor begejstring, da der i slutningen af sangen blev skudt konfetti ud og hele baggrunden blev lyst op af fyrværkeri. Konfettien kom dog ikke med i kameraernes vinkel, og det skal der rettet op på, inden showet i morgen, forsikrede Emmelie de Forest.

- Men der var god stemning i salen, folk var rigtig glade, og det kunne man især mærke, da de klappede, da sangen var slut, forklarede hun.

Se grandprix-hittet: Emmelie er Danmarks håb

Den unge sanger har i dagene op til semifinalen fortalt, at hun har haft for travlt til at føle sig nervøs. Men hun indrømmede, at nerverne nu er begyndt at presse sig på. Sen tirsdag aften skal hun igen på scenen til en vigtig generalprøve. Her ser de forskellige landes fagjury med, og deres stemmer tæller 50 pct. i det samlede resultat torsdag aften.

- Jeg var lidt nervøs, inden jeg skulle på scenen, og det kommer nok også i aften til den anden generalprøve og til selve semifinalen. Men det forsvinder hurtigt, når jeg begynder at synge, forklarede hun.

Hun fortalte desuden, at hun hverken føler sig træt eller udmattet, til trods for at hun har haft et hektisk program de sidste mange uger.

- Jeg har det godt, og jeg føler mig frisk og rask.

Semifinalen tirsdag sendes direkte DR1 kl. 21.00. Danmark er sang nummer 5.

Andre læser også