Følg kommunalvalget 2013 i Odense Kommune minut-for-minut. Vi opdaterer løbende med seneste nyt.
Onsdag d. 20. november 2013:
16:26: Boye-enke: Den helt store stemmesluger: Dorte Hjertstedt Boye, enke efter Jan Boye, stormer ind i byrådet med 2275 personlige stemmer, hvilket placerer hende på en tredjeplads over de Socialdemokrater, der fik flest personlige stemmer, kun overgået af borgmester Anker Boye og rådsmand Peter Rahbæk Juel, beretter DR. Det er første gang, at Dorte Hjertstedt Boye sidder i byrådet, men hun har fra 1998-2006 siddet i amtsrådet.
15:00: Tæt kapløb mellem Boye og Jegind: Netop nu optælles de personlige stemmer i Odense, og her ligger Anker Boye (S) og Jane Jegind (V) ifølge TV2 Fyn meget tæt kl. 14:45: Den genvalgte borgmester har indtil videre fået 7.922 personlige stemmer, mens Jane Jegind ligger på 7.676. Anker Boyes personlige stemmetal skal ses i lyset af de 14.382 personlige stemmer han opnåede i 2009. På tredjepladsen ligger Steen Møller (K) lige nu med 4.301 personlige stemmer, mens Alex Ahrendtsen (DF) med 2.946 indtager fjerdepladsen.
10:57: Økonomiudvalget er nu på plads: Efter især en konservativ tænkepause hos rådmand Steen Møller, er økonomiudvalget ifølge Fyens Stiftstidende nu kommet på plads. Fra 1. januar næste år vil det udover borgmester Anker Boye bestå af Venstres Jane Jegind i By og Kultur, Radikales Susanne Ursula Larsen i Børn og Unge, Konservatives Steen Møller i Ældre og Handicap og Enhedslistens Per Berga Rasmussen i Social og Arbejdsmarked.
10:39: Konservativ i tænkeboks om forvaltning: Efter det stod klart, at Anker Boye ville fortsætte som borgmester i Odense, er rådmandsposterne ved at blive fordelt. Ifølge Fyens Stiftstidende er Jane Jegind klar til By og Kultur på Odense Slot, efter at have bestredet Ældre og Handicap-området. Sidstnævnte område er De Konservatives rådmand Steen Møller nu i tænkeboks om han skal overtage, eller i stedet kaste blikket på Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det forventes, at den radikale Ursula Larsen overtager Børne- og Ungeforvaltningen. Den tilbageblivende forvaltning til dermed gå til Enhedslistens Per Berga Rasmussen. 08:22: Katastrofe for SF på Fyn: Ifølge DR mistede SF samlet set 25 mandater i de fynske byråd, og det vækker stor ærgrelse. SFs spidskandidat i Nordfyns Kommune, Sten Brydegaard, siger, at der er tale om en "katastrofe", og mener, at SF er blevet straffet af vælgerne på grund af landspolitikken. I Sten Brydegaards egen kommune mistede partiet fire ud af fem byrådssæder - den samme tilbagegang registreredes også i Odense. Tirsdag d. 19. november 2013:23:51: Resultat: Socialdemokratiet vinder kneben sejr: Socialdemokratiet bliver, på trods af en lille tilbagegang, kommunens største parti med 28,7 procent af stemmerne. Venstres store fremgang med 12,9 procentpoint i forhold til 2009 giver 23,2 procent af stemmerne, og partiet er herved lige i hælene på Socialdemokraterne.
21:28:
Borgmester ser ud til at blive på posten: Det så længe ud til
at blive meget tæt løb mellem rød og blå blok i Odense, men nu tyder en
exit-poll på, at Anker Boye (S) kan ånde lettet op og beholde sin
borgmesterpost. Det melder P4 Fyn.
20:38: Par blev afvist i
Odense: Et par måtte forlade valgstedet i Dalum, med deres valgkort i hånden.
Årsagen til afvisningen er, at de for nylig er flyttet til kommunen, hvilket
betyder at de ikke må stemme til kommunalvalget. Det foreskriver loven. "Først
grinede vi af det, men så gik det op for os, at de mente det", fortalte
35-årige Susanne Petersen ifølge fyens.dk.
19:25: Borgmesterposten
ligger og vipper: Anker Boye (S) der har besat borgmesterposten i Odense i 16 år, kan langt
fra føle sig sikker på at de 16 år bliver til 20. Meningsmålinger kan således berette om dødt
løb mellem rød og blå blok i kommunen. Det skriver politiken.dk. Skulle rød blok miste magten i Odense, er det Jane Jegind (V) der er det mest oplagte bud på
en ny borgmester. "Man er vant til at tænke på Odense som en socialdemokratisk
by, men jeg tror, det bliver meget tæt og meget nervepirrende", sagde Jane
Jegind til politiken.dk, tidligere, i Venstres valgbutik på Kongensgade.
14:55: Qvortrup: Odense er Venstres eneste chance for en ny storby: Ifølge Henrik Qvortrup er Odense det eneste sted i landet, hvor Venstre kan gøre sig håb om, at erobre en ny borgmesterpost i en af landets storbyer, skriver TV2.dk. Derfor er valgresultatet i Odense værd at skele til når der lukkes for stemmeboksene senere. Tidligere målinger peger da også i retning af et tæt løb; dog med et lille forspring til den siddende borgmester Anker Boye (S). 14:12: Flere folketingsmedlemmer stiller op på Fyn: Ved dagens kommunalvalg kan man på Fyn stemme på fire kandidater, som også er nuværende folketingsmedlemmer. Det fremgår af en liste, som Jyllands-Posten har udarbejdet. Det drejer sig om Venstres Lars Christian Lilleholt her i Odense og hans partifælle Jane Heitmann i Fåborg. Fra Dansk Folkeparti stiller Alex Ahrendtsen ligeledes op i Odense mens Jens Henrik Thulesen Dahl op i Assens. I alt stiller 29 folketingsmedlemmer op til kommunalvalget. 13:22: Boye håber på højere stemmeprocent i Vollsmose: I morges stod en næsten 20 meter lang kø klar til at stemme ved Abildgårdsskolen i Vollsmose, der ifølge Fyens Stiftstidende har et overvejende flertal af mulige vælgere fra etniske minoriteter. Men som på landsplan ligger valgdeltagelsen blandt de etniske vælgere lavt i området, skriver avisen. Odense-borgmester Anker Boye (S) roste derfor kommunens arbejde med at få valgdeltagelsen op blandt indvandrere og deres efterkommere, da han her til formiddag mødte op ved skolen: "Jeg håber naturligvis, at stemmeprocenten her i området stiger. Og jeg tror på, at nogle af de initiativer, som vi har iværksat i kommunen, men også på landsplan, kan hjælpe borgerne til at forstå, hvor vigtig deres stemme er", siger Anker Boye. 9:42: Anker Boye optimist på valgdagen: Det var en optimistisk Anker Boye (S), der kl. 9.20 her til morgen satte sit kryds i stemmeboksen på Odense Rådhus. Det til trods for en meget lige måling fra Epinion-prognose fra DR, som offentliggjordes fredag. Til Fyens Stiftstidende siger Anker Boye: "Prognoserne har jo været rimelig tætte, men alligevel har alle prognoser faldet til fordel for mig. Nu er vi så kommet frem til den dag, det hele drejer sig om. Nu er det borgerne, der skal sætte deres kryds. Og det er jeg ret tryg ved. Jeg har det godt i maven. Jeg har lavet en god valgkamp, synes jeg, og haft en god dialog med borgerne. Jeg har mødt meget positiv respons." MANDAG D. 18. NOVEMBER 2013
14:49: Socialdemokrat misbruger medlemsregister: Den socialdemokratiske byrådskandidat Martin Rasmussen, der også er formand fra HK Midt, har brugt et register over alle HK-medlemmer i Odense til at sende en personlig valg-sms ud. "Jeg blev rigtig vred, og tænkte, hvor har han mit telefonnummer fra? Jeg synes, at han overtræder intimsfæren, når han sender valgpropaganda ud til min telefon," siger HK-medlem Gitte Reinber til TV 2. "Jeg har ikke tænkt mig om, og jeg beklager over for alle, der har fået sms´en. Det er mig, der har sendt beskeden og ikke HK, men nu kan jeg godt se, at medlemmerne ikke kan skille tingene ad," siger Martin Rasmussen til TV 2.
13:43: Stem i Aarhus nu også i Odense: Udtrykket nærdemokrati har fået en ny betydning. TV 2 beretter om en Facebook-gruppe ved navn 'Stem i din hjemby - en stemmebyttebørs', hvor borgerne nu flittigt bytter stemmer på tværs af Odense, Aarhus og København. Ifølge initiativtager og journaliststuderende Esben Rud Ammundsen er det for at imødekomme folks tilhørsforhold: "Mange unge studerende stemmer ikke, fordi de flytter meget og ikke føler sig engagerede, der hvor de bor. [...] Det er demokratifremmende, at man på den her måde selv kan vælge, hvor man vil have indflydelse," fortæller han. Tiltaget er ifølge valgforsker Roger Buch fuldkommen lovligt, dog ikke tilrådeligt. 13:34: Borgmester vil spare 10 mio. på konsulenter: Odenseborgmester Anker Boye vil spare 10 millioner på kommunens budgetter til eksterne konsulenter. Han vil i stedet oprette studenterstillinger til at varetage opgaverne. "Det skal lokke de unge til at blive boende også efter uddannelsen og samtidig inspirere andre kommuner og virksomheder til at gøre det samme," siger borgmesteren til dr.dk. Forslaget møder bred opbakning, og både Venstres borgmesterkandidat, Jane Jegind, og direktør i Udvikling Fyn, Mads Graves, bakker op om idéen.
LØRDAG D. 16. NOVEMBER 2013 14:10 Lilleholt afviser skattefusk: Venstres folketingsmedlem og
kandidat til byrådet i Odense, Lars Christian Lilleholt, afviser eksperts vurdering
af, at han skulle have snydt med skatten. Tidligere lørdag vurderede en
skatteekspert overfor Fyens Stiftstidende, at Lilleholt burde have betalt skat
af et bidrag til hans valgkamp i 2009, men byrådskandidaten afviser den
påstand: "Det kan jeg klart afvise. Alt, hvad der er kommet ind i sådan en
valgkamp, er gået til Venstre. Jeg har ikke selv modtaget penge. Alt, hvad der er
indsamlet, er gået til mit parti," siger Lars Christian Lilleholt til DR
Fyn. Han er dog parat til at betale pengene tilbage, hvis det viser sig, at han
har begået en fejl: "Alle regler skal overholdes. Hvis der er sket fejl, er
jeg parat til at rette dem. Det står 100 procent klart, understreger Lilleholt.
Ifølge Lars Christian Lilleholt er der tale om en donation på 20.000 kroner -
ikke 50.000 kroner, som avisen skriver.
11:24 Skatterådgiver: Lilleholt har ikke betalt nok skat: Lars Chr. Lilleholt fra Venstre i Odense har ikke betalt skat af de ydelser, han har modtaget i valgkampe. Det mener en ekspert, at han skulle have gjort. Spørgsmålet drejer sig om den valgkampsstøtte, som Lillegholt har modtaget fra Centrumskilte og Dansk Hørecenter til blandt andet valgkampen i 2009. Støtten er ikke opført i partiregnskabet fra 2009, oplyser Bent Nielsen, formand for Venstre i Dyrup Sanderum, til Fyens Stiftstidende. Dermed er der tale om et privat bidrag, der skal betales skat af: "Så er det et privat valgkampbidrag, som medfører beskatning," vurderer seniorskatterådgiver Henning Boye Hansen fra BDO. Lilleholt selv mener dog ikke, at han har gjort noget galt: "Jeg kan sige, at jeg i denne her sammenhæng har fået rådgivning fra Venstres landsorganisation, og det er min klare opfattelse, at vi overholder reglerne," siger han.FREDAG D. 15. NOVEMBER 2013 16:48 Omstridt finansmand finansierer Venstre-valgkamp. Fyns Stiftstidende kunne tidligere i dag fortælle at byrådskandidaten og folketingsmedlemmet Lars Christian Lilleholt (V), som i disse dage fører valgkamp i Odense med blandt andet bannere og avisannoncer, modtager en markant
økonomisk støtte fra direktør og grundlægger af Dansk Hørecenter, Niels Lodman. Niels Lodman har tidligere været i mediernes søgelys i tv-programmet Operation X. Programmets kritik gik på, at Dansk Hørecenter bevilgede høreapparater til Operation X's journalister, selvom de ikke havde nedsat hørelse. Støtte til Venstre-manden har ifølge avisen stået på ved de sidste mange valg. Hverken Niels Lodman eller Lars Christian Lilleholdt vil dog oplyse, hvor store beløb det drejer sig om. Lars
Christian Lilleholt erkender ligeledes, ifølge avisen, at have hjulpet med at sætte møder op mellem Dansk Hørecenter og aktører på Cristiansborg.
13:26 Enhedslisten: Alle skal have det samme i løn. Der er ingen grund til at en direktør og et avisbud ikke får det samme i løn. Det mener i hvert fald flere fremtrædende kandidater fra Enhedslisten. En af dem er byrådsmedlem og spidskandidat for Enhedslisten i Odense, Per Berga Rasmussen: "Det er meget logisk. Hvis man vil have en social ligestilling i vores samfund, skal der også være en lige løn" siger han til Jyllands-Posten.
FREDAG D. 15. NOVEMBER 2013
12:43: Radikale tager sig godt betalt af blok-vinder: De Radikale står til at få et enkelt mandat valgt ind i byrådet på tirsdag. Og det ene mandat ser ud til at få afgående betydning for, hvilken blok, der kan sætte sig i borgmesterstolen. Begge blokke står ifølge en meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder helt lige med udsigt til 14 mandater hver. Det får de Radikale i Odense til at kræve en rådmandspost. På forhånd ser det dog ud til, at partiet hælder til rød blok. Spidskandidat Susanne Ursula Larsen fastslår, at hun peger på den nuværende borgmester, socialdemokraten Anker Boye. "Jeg har en skriftlig aftale om at pege på Anker Boye, og den aftale har ligget klar siden august-september måned og er offentliggjort af begge parter. Så den regner jeg helt bestemt med at leve op til," siger hun til DR Nyheder.TORSDAG D. 14. NOVEMBER 2013
14:29 Rød udfordring til de borgerlige: Hvem er jeres borgmester? De fire røde spidskandidater i Odense Anker Boye (S), Brian Dybro (SF), Per Berga Rasmussen (EL) og Susanne Ursula Larsen (R), går nu til angreb på den borgerlige fløj med. "Hvem er jeres borgmesterkandidat?". Med udmeldingen forsøger de røde politikere at udstille, hvad de mener er en uenighed på den borgerlige fløj. "VKO har ikke mindre end tre borgmesterkandidater, idet både Steen Møller, Jane Jegind og Alex Ahrendtsen alle rækker ud efter borgmesterkæden," skriver Fyens.dk.13:56 Måling: Anker Boye får kneben sejr: Den siddende Odense-borgmester Anker Boye (S) skal ikke regne borgmesterstolen for sikker. Når stemmerne er talt op ved valget på tirsdag, vil rød blok stå med 15 mandater, mens blå blok står til 14, viser en Gallup-måling for Fyens Stiftstidende. ONSDAG D. 13. NOVEMBER 2013:
13:22: Venstre-topfolk til Odense uden Løkke: Flere af Venstres ledende folketingsmedlemmer kommer ifølge Fyens Stiftstidende til Odense i disse dage. Formålet er, at støtte rådmand Jane Jeginds valgkamp. Onsdag formiddag fik SDU besøg af sundhedspolitisk ordfører Sophie Løhde, og her til aften kommer næstformand Kristian Jensen forbi Venstres valgbutik i Kongensgade, hvor også Ellen Trane Nørby dukker op fredag. Lars Løkke Rasmussen har dog, ifølge Kasper Ladingkær, formand for Venstre i Odense, endnu ikke meldt sin ankomst.