Færdselsulykke udviklede sig til hjemmerøveri

Et ungt par kørte galt i den lille by Skallebølle på Fyn onsdag aften, og det udviklede sig til at forsøg på hjemmerøveri.

En 27-årig mand og en 23-årig kvinde er torsdag blevet fængslet, forløbig til den 14. januar 2013, sigtet for overfald..
 
Det var en familie i den lille by Skallebølle ved Vissenbjerg vest for Odense fik sig noget af en forskrækkelse sent 2. juledag, da de pludselig blev udsat for et forsøg på røveri af to unge mennesker, der var kørt galt på deres grund. I huset befandt sig en 51-årig kvinde, hendes tre voksne sønner og hendes mor på 72 år.

- De sidder og ser fjernsyn, da de hører en bil uden for, som kører fast i græsplænen. I bilen sidder to unge, som henvender sig i huset og truer beboerne.

Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Fält, til bt.dk.

For at understrege deres trussel smadrede de en rude i huset og fortalte beboerne, at de havde flere våben i bilen.

- De ringer til politiet, og da vi når frem, finder vi ganske rigtigt to jagtgeværer og to rifler i bilen. Derudover har de flere koster, som de ikke umiddelbart kan gøre rede for, fortæller vagtchefen.

De to unge var påvirkede af enten alkohol eller stoffer og kørte uden kørekort. De blev anholdt og bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdagen.

 - Forklaringerne fra parret er så vidt forskellige, at det kræver en nærmere efterforskning at få belyst sagens rette sammenhæng. Da det ikke kan udelukkes, at andre personer end de to fængslede er involveret i sagen, ønsker jeg ikke på nuværende tidspunkt at gå i detaljer med, hvad parret har forklaret i retsmødet, siger anklagerfuldmægtig Anders Ulrichsen, der var anklager i grundlovsforhøret.