Formand for Præstø Havn, og nær ven af Michael Jørgensen, raser over den sønderlemmende kritik af, hvorvidt det var uansvarligt at sejle ud med dragebåden fredag. Han mener, kritikken bygger på påstande om ulykken, som ingen endnu kender omstændighederne af.
- Jeg gik en tur langs med Præstø Fjord på omtrent samme tid, hvor båden sejlede ud, og der var vejret smukt med solskin og det blæste stort set ikke. Desuden var der mange kajakker derude, siger formand for Præstø Havn, Christian Knudsen, der er nær ven af Michael Knudsen, som han har fisket med i sin fritid mange gange.
Han mener derfor ikke, der var tale om uansvarlighed fra Michael Jørgensens side, da han fredag valgte at sejle ud på Præstø Fjord med 13 elever og en anden lærer.
- Han har sejlet den tur så mange gange før, og der er aldrig sket noget. Michael var aldrig uansvarlig, siger Christian Knudsen og peger over mod den pynt ved Præstø Fjord, hvor båden plejer at sejle hen.
Ifølge viceforstander på Lundby Efterskole, Lars Jensen, var dragebåden vedligeholdt og helt i orden. Han fortæller, i tråd med politiets oplysning, at eleverne forsøgte at slå en rekord, da ulykken indtraf.
- Friluftslinjen havde onsdagen forinden taget tid på, hvor længe de var om, at nå ud til en bøje ved pynten og tilbage igen. Det var den tid, som idrætslinjen fredag prøvede at slå, siger han.
Christian Knudsen tror ikke på, at rekordforsøget i sig selv har udløst ulykken. Han mener, at rekordforsøget blot er et bevis på, at båden sejlede den rute, som den havde sejlet adskillige gange før - en rute, som ifølge ham er helt og aldeles ufarlig.
- De er max 300 meter fra land på den rute, og der er ikke mere end en meter dybt, siger Christian Knudsen.
Han undrer sig derfor over oplysningerne om, at to af pigerne angiveligt svømmede halvanden kilometer ind til land.
Ifølge DMI var vejret godt fredag formiddag, hvor dragebåden sejlede ud, men de oplyser, at meldinger klart viste tegn på dårligere vejr senere på dagen. Christian Knudsen hævder, at Michael Jørgensens ture med dragebåd plejer at tage en times tid, og derfor kunne dragebåden sagtens være nået tilbage på land inden det dårlige vejr indtraf.
Politiet bekræfter, at var vejret var fint, da båden sejlede ud, men omkring en halv time inde i rekordforsøget blæste det op, og det fik den 44-årige Michael Jørgensen til at aflyse sejladsen.
Christian Knudsen tror, at den hårde vind efterfølgende har trukket den kæntrede båd og eleverne ud på dybere vand.
- Jeg er sikker på, at Michael ikke ville være sejlet ud, hvis han tvivlede på, om han kunne nå tilbage. Jeg er overbevist om, at det er udefrakommende faktorer, der er skyld i ulykken.
Hverken Christian Knudsen og Lars Jensen vil forholde sig til oplysningerne om, at båden ikke var sikkerhedsgodkendt.
- Unfair kritik af Michael

kilkaya stream group placeholder

Vild forvandling
Lægen
gav grønt lys
Lægen
gav grønt lys
Lægen
gav grønt lys
B.T.s udlandsredaktør
'Uhyggelig
udvikling
i nat'
'Uhyggelig
udvikling
i nat'
'Uhyggelig
udvikling
i nat'

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen