____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>.
En 28-årig kvinde er blevet skudt og dræbt ved Hvidovre Butikstorv. Hendes 33-årige eksmand efterlyses for drabet.

Det skete ved 12-tiden torsdag ved Hvidovre Butikstorv på Hvidovrevej på den københavnske vestegn. Det bekræfter Københavns Vestegns Politi.

Klik her og se flere billeder på localeyes.dk

Politiet efterlyser nu kvindens 33-årige eksmand, som menes at være gerningsmanden bag drabet. Han hedder Harun Fener, og han beskrives som ca. 175 cm høj, slank, med sort, kort hår og iført en sort T-shirt på gerningstidspunktet.

Han flygtede fra stedet i en sort Mercedes 180, årgang 2005 med indregistreringsnummer AA 69 080.

- Kvinden bliver ramt af flere skud, og manden flygter fra stedet. Vi har endnu hverken gerningsvåben eller gerningsmand, men vi leder med lys og lygte, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson fra Københavns Politi.

Kvinden har tidligere været gift med manden, og hun efterlader sig en søn fra forholdet.

Vidner på stedet fortæller, at den 28-årige kvinde blev ramt, mens hun stod ude på gaden. Da hun efterfølgende forsøgte at flygte ind i sin bil, en rød Audi, blev hun igen ramt af skud og faldt om. En mandlig ansat i Kvickly forsøgte efterfølgende at give kvinden førstehjælp. Andre vidner på stedet siger til BT's udsendte reporter, at de er 'chokerede' over, at det kan ske midt på 'deres butikstorv'.

- Kan vi nu ikke længere gå i fred i lille Hvidovre midt på dagen, siger en rystet 73-årig kvinde, der bor lige ved drabsstedet, og som ikke ønsker sit navn i avisen.

En af de forretningsdrivende i centret er også rystet over episoden.

- Jeg hørte bragene. Jeg troede, det var fyrværkeri. Jeg er ret meget i chok over, at der er sket nogen så voldsomt lige uden for min butik, siger Rebecca Bregnun, der har lukket sin butik tidligere i dag.

- Jeg kan ikke bare stå og lade som ingenting, når er sket sådan noget lige udenfor, siger hun.

Flere af politiets teknikere, iklædt hvide dragter, blå hætter og overtrækssko, er lige nu i færd med at undersøge den røde Audi. Hele området foran Center Pub, hvor skuddene faldt, er spærret af.

Politiet opfordrer til, at man ikke selv griber ind, hvis man træffer gerningsmanden. Derimod skal man omgående rette henvendelse til Vestegnens Politi på 114.




En person blev skudt på åben gade torsdag.
En person blev skudt på åben gade torsdag. Foto: Ole Mik
Vis mere



Opdateres...