Søren Lerche var i 1990erne en del af det autonome miljø og stod ikke tilbage for at tæve personer, han var politisk uenig med. Senere blev han bagmand i De Brune Bude, der leverede hash til hele København. En ny bog beskriver Lerches vej ind og ud af kriminalitet.
For godt to år siden stod Søren Lerche foran socialarbejdere, PET-folk og ansatte i Justitsministeriet og fortalte, hvordan han gik fra at være en fredelig og hashrygende teenager til at blive en voldsparat og vred ung mand, der ikke skyede voldelige midler.
Fra talerstolen på Grundtvigs Højskole i Hillerød blev tabuet for første gang brudt, og overraskelsen var stor blandt tilhørerne. For ingen havde gennemskuet, at den nydelige vært for seminariet om ekstremisme og radikalisering havde en så broget fortid. På det tidspunkt var Søren Lerche højskolelærer og underviste i ekstremisme.
I dag er han leder af Fryshuset, som arbejder med unge på vej ud af ekstremistiske miljøer. En vej Søren Lerche altså selv har taget.
»Gennem mit arbejde på højskolen blev jeg konfronteret med min fortid, og jeg følte ikke, at jeg kunne være ærlig over for de unge. Det var et stort tabu for mig. Jeg væmmedes ved min fortid, og jeg så det ikke længere som en god røverhistorie, sådan som jeg ellers havde forholdt mig til min fortid. Det påvirkede mig dybere, end jeg havde troet. Derfor skal historien ud,« fortæller Søren Lerche.
I en ny bog, »Autonom Pusher Mentor«, der udkom mandag, fortæller 40-årige Søren Lerche så sin historie. Den begynder i et akademikerhjem i Værløse, hvor Lerche voksede op. I folkeskolen kæmpede han med læse- og skrivevanskeligheder og havde samtidig et problem med den autoritet, der herskede blandt folkeskolelærere i 1980erne.
Når Søren Lerche lavede ballade, kvitterede lærerne med subtile former for afstraffelse, siger Søren Lerche, og fortæller blandt andet om nøglebundter, der blev dumpet i hovedet på ham.
Deltog i blodig overfald
I 10. klasse blev han en del af en vennekreds, der introducerede ham for hash, og snart var forbruget dagligt og heftigt. Som 19-årig gymnasieelev holdt han sin fødselsdag i Ungdomshuset, og langsomt blev han mere og mere en del af det autonome miljø.
Her skete der et moralsk skred hos Søren Lerche. Han begyndte først at argumentere for brugen af vold og var til sidst klar til selv at slå, sparke og tæve dem, han så som sine politiske fjender. Blandt andet var han en af spydspidserne i et 15 mands stort tæskehold, der overfaldt fem nazister i det indre København i 2000. Overfaldet endte blodigt.
Men den autonome idealist havde ikke kun vold på sit kriminelle CV. Fra 1999-2002 blev han desuden medejer af tre hashklubber og var såkaldt »transportminister« i hashkurer-ordningen De Brune Bude. Her stod han for at lave avancerede vagtplaner, og forretningskonceptet om, at man via sms kunne bestille hash, gik rent ind i det københavnske hashmiljø. Oprindeligt skulle hashsalget finansiere venstreradikale aktiviteter, men pengene blev i stedet ædt op på dyre restauranter og blærede udlejningsbiler.
Men gennem otte måneder lyttede politiet hemmeligt med på de ulovlige aktiviteter, og under en større politiaktion i 2002 blev Søren Lerche pågrebet. Politiets anklageskrift fyldte 62 sider og omhandlede op mod 8.000 hashleverancer. Efter anholdelsen tilbragte den dengang 26-årige Søren Lerche to måneder i isolation, en isolation der blev det berømte »vendepunkt«.
»Jeg havde været i det her miljø i otte år og var langsomt blevet mere og mere kriminel. Det er et stressende miljø at leve i, og jeg begyndte at forstå konsekvenserne af det, jeg lavede. Følelsen af at være ung og usårlig var helt klart også dalende. Den eneste kontakt jeg havde til omverdenen, mens jeg var i isolation, var breve med min søster og mine forældre. Det blev en inspiration. Jeg begyndte på HF og gennemførte, mens jeg sad fængslet,« fortæller Søren Lerche.
Det var ikke sådan, at Søren Lerche med et fingerknips vendte det gamle miljø ryggen, da han endelig blev løsladt. Kriminelle kræfter forsøgte at afpresse ham, og samtidig var ekskærester, venner og bekendte stadig en del af miljøet:
»Skeletterne fra fortiden slæbte sig efter mig. Det var først som 28-årig universitetsstuderende, at jeg fuldstændig brød med min kriminelle fortid,« fortæller han.
Genkender ekstremismen
I dag er Søren Lerche leder af Fryshuset, der hjælper ekstremistiske unge på ret køl igen. I dag er det autonome miljø ikke så fremherskende, og vi taler mere om islamisk ekstremisme og radikalisering. Selv om Søren Lerche aldrig har sympatiseret med Islamisk Stat, så kan han sætte sig ind i den radikaliseringsproces, som de unge gennemgår.
»Jeg kan se nogle paralleller. Det med ikke at passe ind i et fælleskab og blive opslugt i miljøer, hvor der ikke er nogle voksne til at navigere. At rette vreden mod samfundet og stemple ind i lukkede miljøer, hvor man kun bliver bekræftet i sine holdninger og ikke udfordret. Det kan jeg genkende fra min egen ungdom.«
