I 2005 brød gerningsmanden til mindst to voldtægter og et drab ind hos en 24-årig kvinde på Amager kollegiet og voldtog hende i to timer.

En dengang 24-årig kvinde var i intet mindre end to timer totalt i en sexgalnings vold, mens han voldtog hende.

Forbrydelsen fandt sted den 3. maj 2005 i den unge kvindes egen kollegielejlighed mellem klokken 06.00 og frem til lidt før klokken 08.00.

- Kvinden vågnede lidt før sit vækkeur, fordi det puslede i hendes lejlighed. Da hun gik ud af sit soveværelse for at se, hvad det var, stirrede hun gerningsmanden lige i øjnene, fortæller politikommisær Steffen Thaaning Steffensen ved Københavns Politi.

Drak mælk inden han fortsatte

Gerningsmanden tvang den unge kvinde tilbage ind i soveværelset og pressede hendes ansigt ned i sengen, mens han forbrød sig mod hende.

Undervejs har den skrækslagne kvinde underkastet sig sin bøddel så meget, at han var kold nok til at slukke sin tørst med mælk fra hendes køleskab, inden han fortsatte sit uhyggelige forehavende.

VED DU NOGET OM SEXFORBRYDEREN FRA AMAGER - TIP B.T. HER

Sexmonsteret fra Ørestaden tog pigens lagen med sig, da han forlod hende, men der var et ufuldstændigt DNA-spor fra den mælkekarton, han havde drukket af.

Ørestadsmonsteret har i følge politiet begået mindst to andre grove, sexrelaterede forbrydelser siden 1990, mener politiet.

Københavns politi vil gerne have hjælp til sagen. Ring 33141448.

I september i år begik han en særdeles grov voldtægt mod en blot 17-årig pige, hvor han tævede og truede sit offer med ind i en kolonihave.

I 1990 kvalte han den 40-årige Lene Buchardt Rasmussen og gemte hende under noget kvas på Amager Fælled. Hun var ikke blevet voldtaget, men politiet fandt efterfølgende sædrester på hendes tøj.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp, ligesom de advarer kvinder mod at færdes alene om aftenen/natten