Søndag aften blev en Elite Købmand på Vesterbrogade i København udsat for røveri.

En arabisk udseende mand kom ind i butikken klokken 21.06 og truede ekspedienten med en stor brødkniv. Han fik kassebeholdningen og stak af på en sort cykel med retning mod indre by.

- Vi er stadig i gang derude. Vi har ikke pågrebet ham endnu. Så hvis nogen har set noget i området, skal de endelig ringe til os. Vi er meget interesserede i vidner, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Kristian Aaskov.

Røveren beskrives som:

  • Arabisk udseende mand
  • 20 - 25 år
  • ca. 180 cm. høj
  • Skæg
  • Iført blå hættetrøje
  • Han medbragte en sort taske
  • Og han kører altså på en sort cykel

 

Københavns Politi hører gerne fra vidner på tlf. 114.