Sent lørdag aften klokken 22.45 afholder Københavns Politi et pressemøde ved Politigården i København.
Det oplyser politiet på det sociale medie X.
Pressemødet kommer i kølvandet på et voldsomt skyderi på Christiania lørdag aften, hvor flere personer blev ramt.
Ifølge B.T.s oplysninger er der en HA-rocker blandt de ramte, samt en kvinde.
Flere vidner fortæller til B.T., at der var to gerningsmænd til skyderiet.
Politiet har oplyst på X, at selve skudepisoderne er sket i og omkring Stjerneskibet, og at der i den forbindelse er blevet afspærret et større område.
B.T. dækker pressemødet, og du kan følge med på bt.dk, når det går i gang 22.45.