Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Opdatering: Klokken 7.33 skriver Vejdirektoratet, at alle spor er genåbnet efter oprydningsarbejdet på motorvejen. Der er ingen meldinger om kø.

Det er uvist, hvad der har ramt bro over motorvej nær København.

En gangbro over E47-motorvejen er tidligt anden pinsedag blevet påkørt kort før frakørsel 21 i retning mod Avedøre, oplyser Vejdirektoratets pressevagt.

- Der er faldet noget beton og andre dele af broen ned på kørebanerne, og vi er derfor ude på stedet og rydder op.

- Indtil videre er det midterste og højre spor lukket for trafik, siger han.

Det betyder, at der fortsat er en enkelt kørebane åben på den tresporede motorvejsstrækning nær København.

Det køretøj, som formodes at have ramt broen, er der umiddelbart ikke nogen spor efter, og derfor ved Vejdirektoratet eller politiet ikke præcis, hvad der har ramt broen.

- Det ser ikke så slemt ud, men vi har en ekspert på vej ud på stedet for at vurdere, hvad der er sket, og hvor medtaget broen er.

- Vi har nedsat hastigheden og informerer bilisterne via de elektroniske farttavler om, at de skal sætte farten ned, lyder det fra Vejdirektoratets pressevagt.

/ritzau/

Er du på stedet eller har du set noget? Så kontakt BT på 1929@bt.dk.

 

Andre læser også