Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sorgen over 13-årige Alexanders tragiske død er stor og har bredt sig til Facebook, hvor flere tusinde personer på få timer har udtrykt deres følelser i en mindegruppe.

- Vi takker af hele vores. Vi i familien er alle i stor sorg og har et savn der slet ikke kan beskrives.. Vidunderligt af så mange tænker på Alexander og familien. Af hjertet tak fra familien, står der skrevet på Facebook fra et familiemedlem til den afdøde Alexander, der mandag blev kørt ihjel af en spritbilist.

Reaktionen fra familien kommer blot få timer efter, at Facebook-gruppen 'R.I.P Alexander Pedersen' blev oprettet. Siden har næsten 3000 personer meldt sig ind, hvor mange heraf har udtrykt deres sorg og medfølelse. 

- Hvor er verden dog uretfærdig og ubarmhjertig føler med alle pårørende og alle hans venner..det der er sket er fuldstændig meningsløst. R.I.P, skriver en person, mens en anden skriver:

- Alle mine tanker går til hans familie og venner. Det her er ikke rimeligt og giver ingen mening, himlen har fået en engel mere, en stjerne der kan vise vej i mørket. R.I.P.


13-årige Alexander blev dræbt mandag aften på Hillerødvej i Frederiksværk, da en spritbilist pludselig kørte over i modsatte vejbane og torpederede den unge dreng, der kom cyklende i østlig retning.

Manden i bilen var en 43-årig mand, som tirsdag eftermiddag under grundlovsforhøret i retten i Hillerød erkendte, at han havde kørt med alkohol i blodet. 1,44 blev promillen målt til.

Den 43-årige er tidligere blevet dømt for spirituskørsel og har derfor intet kørekort. Han er i øjeblikket i gang med at generhverve kørekortet. Han er varetægtsfængslet frem til 16. december, hvor hans sag kommer retten


Andre læser også