En person er blevet skudt og dræbt af fire skud på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.

Det bekræfter den centrale vagtleder overfor bt.dk.

Politiets indsatsleder på stedet oplyser over for bt.dk, at det højst sandsynligt drejer sig om en 36-årig etnisk dansk mand. Politiet er netop nu ved at tjekke mandens personnummer og vil endnu ikke komme nærmere ind på, hvem han er. 

Tirsdag morgen var der 12 betjente og fem kriminalteknikere på gerningsstedet.

VED DU NOGET, SÅ TIP B.T. PÅ 1929@bt.dk.

Manden blev fundet blødende ved indgangen til en lejlighed på Rentemestervej nummer 38, men en nabo overlyser over for bt.dk, at skudepisoden fandt sted i en lejlighed på 4. sal.



Og ifølge personer på gerningsstedet vrimlede det med politifolk ved otte-tiden tirsdag morgen. Dramaet bekymrer folk i området.

- Jeg skulle have været på arbejde klokken ni, men det er jo ikke så rart, at det sker lige omkring ens arbejdsplads. Det er ikke så rart at tænke på, siger Lars Hauberg til bt.dk.

Bt.dk følger sagen...