En 25-årig kvinde er kommet alvorligt til skade efter, at hun blev påkørt af en bus.

Uheldet er sket ved H.C. Andersens Boulevard i det indre København, oplyser Københavns Politi til B.T.

»Kvinden er ikke i livsfare, men er det, vi kalder for alvorligt tilskadekommen,« siger vagtchef Henrik Stormer.

Den 25-årige er blevet fragtet til Rigshospitalet med politieskorte.

Politiet var hurtigt fremme ved ulykkestedet. Foto: Byrd: Michael Thomsen
Politiet var hurtigt fremme ved ulykkestedet. Foto: Byrd: Michael Thomsen
Vis mere

Det er fortsat uvist, hvordan ulykken er sket.

Det er en bus med franske nummerplader, som har påkørt kvinden, siger vagtchef Henrik Stormer.

Trafikken har været lukket i forbindelse med færdselsuheldet.

Men nu er oprydningsarbejdet færdigt, og trafikken glider igen, lyder det fra politiet.