Finansmanden Kurt Thorsen blev i dag, torsdag, anholdt i Tivoli, mens han fejrede forlystelsesparkens åbningsdag med en middag på Restaurant Grøften.

- Ja, han blev anholdt i Grøften. Han har været efterlyst til afsoning, og i den forbindelse er han blevet anholdt og kørt til Vestre Fængsel, siger Henrik Møller Jakobsen, som er pressetalsmand fra Københavns Politi, til bt.dk.

Han fortæller, at anholdelsen i Grøften i Tivoli forløb uden problemer. Ifølge Henrik Møller Jakobsen har Kurt Thorsen været efterlyst siden den 9. april, hvor han udeblev fra afsoning.

Hvordan politiet fandt frem til Kurt Thorsen, kan Henrik Møller Jakobsen ikke sige noget om. Men anholdelsen skete ifølge politiets pressetalsmand ikke, efter Kurt Thorsen havde lagt en opdatering på Facebook, som rygter ellers har fortalt her til eftermiddag.

- Vi har mere politi ude, når Tivoli åbner. Der var også patruljer i Tivoli, og en af dem har nok genkendt ham, siger Henrik Møller Jakobsen til bt.dk.

Klappet ud af restauranten

Kurt Thorsen skal afsone en dom for groft skattesvig.

En af gæsterne, der også var til stede i Grøften, fortæller til bt.dk, at Kurt Thorsen sad og spiste, da han pludselig blev bedt om at følge med udenfor af en betjent.

- Folk klappede ham ud af restauranten, fordi de sikkert synes, det var sjovt. Bagefter så jeg ham så udenfor sammen med en betjent. Hvad der skete bagefter, ved jeg ikke. Men han kom ikke tilbage til restauranten, siger øjenvidnet.

Tivolis kommunikationsmedarbejder Ellen Dahl bekræfter over for bt.dk, at Kurt Thorsen blev hentet i Restaurant Grøften af politiet. De nærmere omstændigheder omkring episoden i restauranten er endnu ukendte for Tivolis kommunikationsafdeling.

VAR DU VIDNE TIL ANHOLDELSEN AF KURT THORSEN ELLER HAR DU BILLEDER? SÅ SKRIV TIL BT PÅ 1929@BT.DK

Sagen om Kurt Thorsen startede i juni 2000, hvor han fik seks års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk for flere milliarder kroner i en sag om ferieboliger i Spanien, der blev finansieret med forfalskninger af PFA Pension-direktørens underskrifter.

Under sin afsoning lavede Kurt Thorsen en aftale med en rig udlandsdansker, Finn Harald Simonsen, der betød, at han fik et otte-cifret beløb. Da han ikke havde oplyst Skat om de indtægter, medførte det, at han i 2008 blev sigtet for groft skattesvig. Sagen kørte indtil 2012, hvor han blev idømt tre et halvt års ubetinget fængsel, som han altså

Bt.dk forsøger at få fat i Kurt Thorsen for en kommentar