Den 49-årige Thomas Bøgelund-Hansen og hans 12-årige datter Emma, der fredag aften blev fundet døde i Taastrup, døde formentlig af kulilteforgiftning.

Det oplysninger Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet understreger, at der er tale om en midlertidig konklusion fra Retsmedicinsk Institut, der nu afventer resultatet af retskemiske undersøger, som formenlig først er klar om en måneds tid.

- Det er tale om en ulykkelig tragedie, som vi ikke har et præcist motiv for, siger efterforskningsleder Charlotte Skovby i pressemeddelelsen.

Den 12-årige Emma og hendes far blev fundet fredag aften i hans hjem på Lindevangshusene i Taastrup ved siden af en havegrill med udbrændte kul.



- Københavns Vestegns Politis efterforskning har peget i retning af en familietragedie, hvor faren dræbte sin datter og samtidig begik selvmord ved kulilteforgiftning, skriver Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen.



Motivet til det formodede udvidede selvmord, som episoden kaldes på fagsprog, er ukendt. Ifølge både familie og venner var Thomas Bøgelund-Hansens forhold til datter og eks-kone godt. Ligeledes skulle der ifølge politiets nuværende oplysninger ikke være indtruffet hændelser i hans liv, der kunne have motiveret til drab og selvmord.