Både sangeren og hans kæreste har fået talt så meget om indbruddet, at de har kunnet lægge indbruddet bag sig.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>René Dif og hans kæreste Rikkemaija vågnede for nylig til et mareridt under en ferie i Alanya i Tyrkiet, hvor de var på besøg hos Remee i hans Oasis Club-kompleks.

De vågnede op til en lejlighed, som var blevet ribbet for værdi. Det skriver MSN Starlounge.

I soveværelset sov også parrets 13 måneder gamle datter Mabel.

SE BILLEDERNE: SÅDAN KENDER VI RENÉ DIF I BILLEDGALLERIET TIL HØJRE (ELLER KLIK HER)

I alt er der angiveligt forsvundet juveler, ure og andre genstande til flere hundredetusinde kroner.

Parret er muligvis blevet bedøvet med gas.

Oplevelsen har sat sine spor i René Dif og hans familie. Sangeren, der om kort tid skal deltage i ”Vild med dans”, har ikke lyst til at tale mere om den uhyggelige hændelse, skriver han i en sms til B.T.

- Jeg/vi vil i virkeligheden ikke snakke mere om det. Vi har brugt meget tid på at få talt ud om hændelsen og lagt det bag os – både det der er sket og det der kunne være sket. Vi kigger fremad med stor optimisme og har begge en masse at lave. Så det fokuserer vi på, lyder det fra René Dif.

SE BILLEDERNE: SÅDAN KENDER VI RENÉ DIF I BILLEDGALLERIET TIL HØJRE (ELLER KLIK HER)