SKAT har været på jagt efter falske pantmærker på sodavand, og udbyttet viste sig at være overraskende stort.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det startede med et tip fra politiet.

En mand i Malmø fik store partier med falske danske pantmærker tilsendt fra Kina. Herfra er forfalskningerne så sendt videre til firmaer, som importerer sodavand til Danmark.

Med tippet i hånden gik SKAT i samarbejde med politiet og Dansk Retursystem A/S på jagt efter de falske pantmærker i de københavnske kiosker, grønthandlere og pizzeriaer.

463 butikker fik besøg af trekløveret, og i 141 tilfælde blev der fundet sodavand med falske pantmærker
 
- Med så mange beslag på blot to uger har problemet vist sig at være større, end vi havde forestillet os, lyder det projektleder i SKAT København Kim Müller i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:  

- Det er falskneri på højt niveau. Pantmærkerne er utroligt gode efterligninger, og kunderne har ingen chance for at se forskel på ægte og falske pantmærker. Mærkerne er så godt lavet, at automaterne i supermarkederne udbetaler pant for de tomme emballager.

Kim Müller fortæller, at flere af de forretninger, som fik uventet besøg, er blevet snydt af distributøren, og at det kom meget bag på dem, at deres sodavand - både flasker og dåser - var pyntet med et falsk pantmærke. Derfor har flere af dem glædeligt oplyst, hvor de har købt sodavandene henne.

Oplysninger, som har gjort, at SKAT har meldt en række distributører til politiet. 

Dansk Retursystem A/S lider store økonomiske tab, og Kim Müller anslår de samlede tab til at være i millionklassen.

Fremover vil problemet med falske pantmærker indgå som en fast del af kontrollerne.