Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den 37-årige PHH, der er sigtet for drabet på ægteparret Bjarne Johansen og Heidi Nielsen, har fået sin varetægtsfængsling forlænget i yderligere fire uger.
Anklagerens krav om fortsat varetægtsfængsling skulle egentlig have været behandlet i retten i Odense her til morgen, men da både forsvarer og anklager begge vidste, hvor det bar hen, blev retsmødet aflyst.På forhånd havde forsvaren nemlig erkendt, at der næppe var nogen mulighed for, at den formodede dobbeltmorder ville blive sat på fri fod, og derfor kunne det hele klares med lidt papirarbejde mellem de to parter.
Den 37-årige PHH har været fængslet i surrogat på en retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i en måned, og kan nu se frem til yderligere fire uger på afdelingen,
Han har det psykisk hårdt efter han i første omgang sad en måned i isolation, hvorfor han på grund af sin mentale tilstand blev overflyttet til den retspsykiatriske afdeling.
Bjarne Johansen og Heidi Nielsen, blev mejet ned med mindst 18 skud fra en maskinpistol d. 13. april i år, da de gik tur i Tusindårsskoven i Odense. Politiets teori er, at den foto-interesserede Bjarne Johansen har taget et billede af noget gerningsmanden ikke brød sig om.
PHH har gennem sin forsvarer, advokat Kjeld Danielsen ladet forstå, at han nægter sig skyldig i anklagerne om dobbeltdrab.