Henrik Qvortrup var ikke bekendt med, at ’tys-tys-kilden’, der leverede oplysninger om kendte og kongelige til Se og Hør, gjorde noget ulovligt for at skaffe informationerne. Men det forsvar holder ikke nødvendigvis i retten, mener professor.

I sidste uge kom det frem, at i alt otte personer er tiltalt i Se og Hør-sagen, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale. De er tiltalt for bestikkelse, hæleri med personlige oplysninger samt hacking.

Selv fastholder ugebladets tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, at han ikke har gjort noget juridisk forkert. Det forklarede han i går i sit nye program ’Q&A’ på Radio24syv i et interview med medværten Mikkel Andersson.

Han fortalte, at han kom i kontakt med manden, der senere blev kendt som tys-tys-kilden, i 2008, da denne henvendte sig med nogle interessante informationer om prinsesse Marie og prins Joachims bryllupsrejse.

Kilden, der var ansat af IBM, forklarede ifølge Qvortrup, at han fra tid til anden ’faldt over’ kendtes og kongeliges kreditkortoplysninger på sit arbejde.

»Det springende punkt – også juridisk: Er det oplysninger, han har adgang til, eller oplysninger, han skal kæmpe sig vej til? Jeg mener at have fået at vide, at det er oplysninger, han har adgang til, som han falder over,« lød det fra Qvortrup.

Han erkendte, at han vidste, at kilden næppe stod til at blive månedens medarbejder, men fastholdt, at han ikke vidste, at tys-tys-kildens metoder var ulovlige.

»Vidste jeg, at han gjorde noget, han ikke måtte, for sin arbejdsgiver? Ja, det kan du stole på. Vidste jeg, at han gjorde noget, der var strafferetligt forkert? Nej,« understregede han i programmet.

Kan stilles til ansvar

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener ikke, at Qvortrups manglende viden nødvendigvis vil gøre, at han ikke bliver dømt.

»Det vil være tilstrækkeligt, hvis den anklagede har anset det som overvejende sandsynligt, at den var gal. Og i princippet vil der til og med kunne straffes, hvis tiltalte holdt sig i forsætlig uvidenhed, f.eks. ved at anse det som en mulighed, at meddelelseshemmeligheden blev krænket, men tog det med i købet, altså var ligeglad,« forklarer han i en mail til BT og tilføjer, at den forsætsform er gangbar ved danske domstole.

»Det afgørende er i øvrigt ikke, om de tiltalte selv mente, at det, de foretog sig, var lovligt, for den slags retslige vildfarelser fritager ikke for ansvar, hvis de på en af de nævnte måder var på det rene med, hvad der faktisk foregik,« tilføjer han.

Den tidligere Se og Hør-journalist Kasper Kopping, der også er tiltalt i sagen, er ifølge Mikkel Andersen ikke i tvivl om, hvor oplysningerne stammer fra. Også den tidligere Se og Hør-journalist Ken B Rasmussen, der fik sagen til at rulle med nøgleromanen ’Livet, det forbandede’ fra 2014, har hele tiden hævdet, at hans tidligere chefredaktør var fuldt ud vidende om, at oplysningerne var indhentet ulovligt.

BT har været i kontakt med Henrik Qvortrup, der ikke har yderligere kommentarer til sagen. Sagen er sat til at begynde den 9. september i Retten i Glostrup. Der er afsat 20 retsdage, og der forventes dom til november.