Det brænder stadig i Kolding

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen, til bt.dk.
- Det er et kæmpestort område, og ilden ulmer fortsat i tagkonstruktionen, siger han.
Branden brød ud søndag aften omkring klokken 19.30 på ejendommen på A.D. Burcharths Vej i Kolding. Den udviklede sig hurtigt, og det lokale brandvæsen måtte hente hjælp fra Odense, Fredericia, Vejle, Middelfart og Kolding Brandvæsens stationer rundt i kommunen samt Beredskabsstyrelsen.
Tirsdag morgen forsøger man at fjerne dele af tagkonstruktionen, så man bedre kan komme ind og slukke de sidste flammer.
- Der er fortsat ildlommer, der blusser, så derfor er der fire kraner på vej, som skal hjælpe med at slukke den sidste brand, siger ansvarshavende indsatsleder fra brandvæsnet Ronni Petersen til bt.dk.
Politiet har endnu ikke overblik over, hvor stor en del af bygningen, der er blevet beskadiget, men der kommer til at gå en rum tid endnu, før beboerne kan vende tilbage til deres lejligheder.
Mandag kom det frem, at ilden var opstået i et børneværelse på tredje sal, men hvad den præcise brandårsag er, er endnu usikkert.
130 lejere har mistet deres hjem, 16 lejligheder i tagetagen er udbrændt. Fem familier får akuthjælp af Kolding Kommune fordi de ikke har en indboforsikring.
I løbet af tirsdagen skal det vurderes, hvor slemme skaderne er, og hvad der kan erstattes.
- Bygningens forsikringensselskab kommer ud senere og ser på skaderne, siger Ronnie Petersen.
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Koster
0 kroner
Koster
0 kroner
Koster
0 kroner

shoppingtips med reklamelinks
Her er
prisen
Her er
prisen
Her er
prisen

shoppingtips med reklamelinks
Her er
prisen
Her er
prisen
Her er
prisen