En dansk pige på halvandet år er hårdt kvæstet, efter at hun styrtede ned fra et vindue i den tyske by Flensborg.

Det skriver jv.dk

Ulykken skete kl. 18 fredag aften på Harrisleer Strasse i det nordlige Flensborg, hvor den den lille pige boede sammen med sin familie, der var på ferietur.

Ifølge øjenvidner faldt den lille pige ned på fortovet fra fire meters højde fra 1. etage i bygningen. Hun fik øjeblikkelig behandling på ulykkesstedet og blev med udrykning fragtet til Deaconess Hospital. Ifølge BTs oplysninger er hun uden for livsfare

Politiet har endnu ikke fundet ud af, hvordan ulykken kunne ske, men undersøger sagen nærmere.