Allerede inden for et døgn efter festivalens åbning var politiet torsdag til stede på festivalen Musik Lejet for at lukke en burgerbar.

Lukningen skete på grund af manglende brandsikkerhed. Det skriver Nordsjællands Politi i sin døgnrapport. 

Politiet oplyser, at burgerbaren allerede havde modtaget et påbud om at bringe sikkerheden i orden. 

Da det ikke blev efterlevet, så politiet sig derfor nødsaget til at lukke den helt. 

Musik i Lejet løb første gang af stablen i 2009 og er i år første gang rykket til den nordsjællandske by Vejby.